(Ikke den slags) mormormad

Sidste år fandt jeg blandt min mormors efterladte ting en gæstebog, hvori min mor med sirlig formskrift (sandsynligvis under tvang) i svundne tider har nedskrevet datoer, gæster og menuer. Og jeg må indrømme, at jeg var flad af grin; ikke kun over min mors sarkastiske talebobler til de fade illustrationer i bogen, men også over den hyppige forekomst af hamburgerryg med karrysovs og dåseananas. Min mormor var dygtig til mange ting, men hun var ikke nogen stor kok. Ikke at hendes mad var hverken elendig eller uspiselig, hun hadede bare at lave den. Hendes drivkraft i køkkenet var god, gammeldags sur pligtfølelse, og det kom til udtryk i både smag og variation – der var ikke meget af nogen af delene.

Til hendes forsvar skal det siges, at hun toppede som værtinde i en tid, hvor endelsen  ‘-salat’ var lig med rigelige mængder mayonnaise, og konserves var en flittig gæst i kogebøgernes ingredienslister. Og helt ueffen var hun heller ikke, hun lavede en mean kyllingesalat (med mayonnaise, naturligvis) og hendes boller i karry var der ikke en finger at sætte på.

Og så var der tunsalaten. Helt i datidens ånd indeholder den både konserves og mayonnaise, og den dag i dag får min lillebror fugtige øjne, når talen falder på mormors tunsalat (der samtidig var et altafgørende element i hendes lige så famøse tunsandwiches). I årevis forsøgte jeg at genskabe den, uden tilfredsstillende resultat. Jeg har set min mormor lave den tunsalat mange gange, og har omhyggeligt noteret ingredienserne ned allerede som ti-årig, men har simpelthen ikke kunnet få skidtet til at smage ordentligt. Indtil jeg en dag ved et tilfælde opdagede hemmeligheden: noget så simpelt som en ordentlig mayonnaise. Så without further ado, må jeg præsentere, (noget af) min mormors kulinariske eftermæle (fedtforskrækkede mennesker bør nok stoppe her):

En dåse tun i OLIE (NB: Ikke hælde olien fra! Hele svineriet skal i! “Det er der, smagen sidder”, som min mormor sagde…) røres med 2 spsk GOD mayonnaise (ingen grund til at røre selv eller købe den dyreste økologiske på markedet, det skal bare ikke være den billigste slavemayonnaise i supermarkedet, den egner sig simpelthen ikke til denneher form for avanceret cuisine) og 2 tsk dijonsennep. Pyntes med 1/2 rødløg i tynde ringe. Voila!

Og ja, det er fedt i overfladen som lyset reflekteres i, og nej, du kan ikke erstatte mayonnaisen med skyr eller andre postfeministiske mælkeprodukter.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s