I øvrigt…

…forstår jeg ikke, hvorfor man vælger en animationsfigur som reklamerepræsentant, hvis man gerne vil have folk til at sende én deres guld? Fordi fiktive personer er så tillidsvækkende? Why, ‘GuldAdam’, why?…

…elsker jeg Shakespeare. Jeg får lyst til at slikke på siderne, så godt er det. Har voldsom trang til at udbryde “ay, that’s the way! Dull not device by coldness and delay!”, næste gang jeg forlader et lokale. Bør også begynde at gå med kappe for yderligere effekt. De vil gøre store øjne i mødregruppen.

…smager dåsecola bedre end cola på plastflaske. Det er et lige så ufravigeligt faktum som at pasta formet som konkylier smager bedre end skruer. Ingen ved hvorfor. Skal nu bare have opfundet den konkylieformede dåsebroccoli, så er min lykke gjort.

…ser hele min altan ud som på nedenstående billede. Hurra! Alt grønt plejer ellers at dø en langstrakt og visuelt forstemmende død i min varetægt. Regnen har gjort sit, jeg har gjort intet. Evolution rules! Nu skal jeg bare have produceret et hav af persillesovse og purløgs-dild-kørvel-koriander-der-er-gået-i-blomst-og-har-muteret-med-dilden(igen:go evolution!)-pesto, inden nattefrosten fuldbyrder den udåd, jeg ikke kunne gennemføre.

Nature at its finest. Hvem skulle have troet at modstillede tommelfingre og dild havde så meget til fælles?

Advertisements

One thought on “I øvrigt…

  1. Pingback: I øvrigt… (VII) | nom de mie

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s