I nødstilfælde:

Som barn havde jeg tit mareridt, og samtidig var frygten for at få mareridt næsten lige så slem som selve mareridtet. Så når jeg lå i min seng med vidt opspilede øjne, prøvede jeg at udtænke nogle tricks, som kunne redde mig fra min syge hjerne senere på natten. Det mest effektive, jeg kom op med, var at prøve at huske at lukke øjnene i mareridtet. For når jeg åbnede dem igen, åbnede jeg dem også i virkeligheden. Det virkede ret godt (tippet er hermed givet videre), og jeg behøvede ikke være så bange for at falde i søvn, når jeg nu havde en nødløsning ved hånden.

Forleden var vi alle fem med s-toget, og da vi er kommet ind i toget, og jeg er i gang med at mosle tvillingebarnevognen of doom på plads, og dørene ikke har lukket sig endnu, får jeg pludselig en mareridtsvision om min søn, der falder/selv går ud af toget, dørene lukker, og vi kører fra ham, mens han står alene og tudbrølende på den mørke perron. Jeg havde en knude i maven længe efter. Indtil jeg kom i tanke om, at jeg kunne trække i nødbremsen. Og bare blev så lettet over, at jeg nu havde en løsning på dette skræmmende og fuldstændigt imaginære scenarie.

Det kan godt være, at jeg er fågt op i skalle, men jeg forstår sgu kunsten at udmanøvrere min underbevidsthed. (Og nej, jeg har aldrig været indlagt…)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s