Mor er ikke vred, mor er bare træt

For år tilbage kunne en bytur i min vennekreds sagtens ende i drama og skadestuebesøg. Jeg havde især én veninde, der altid var god for et raskt lille selvmordsforsøg, hver gang hun fik for meget at drikke. De tider er heldigvis forbi – og så heller ikke helt. For jeg kender stadig skrøbelige mennesker, og de går som bekendt ikke altid lige godt med alkohol.

I går var jeg inviteret til hvad der skulle have været en hyggelig rødvinsaften, og pludselig var vi på den igen. Ikke noget så dramatisk som selvmordsforsøg, men stadig gråd og opkast og selvdestruktivitet. Og jeg sad på et tilsølet gulv og holdt i hånd og snakkede fornuft og krævede svar og ringede til lægevagten. Imens jeg bare tænkte JesusFuckingCHRIST!!!. Og kunne med skam at melde kun tænke på, hvor lidt jeg bare orkede Bispebjerg og venteværelse og holden i hånd den halve nat.

Heldigvis mente ingen i selskabet, at småbarnsmoderen havde noget at gøre derude, så andre meldte sig straks, de kom afsted, og jeg tog hjem. Røg en cigaret, mens jeg gik ned ad Nørrebrogade, og følte mig lidt ussel. Over at mit alarmberedskab bare ikke er det samme. Ligesom facerne på Strøget tapper mig for hverdagshøflighed, så har flere års førsteparket til forskellige menneskers alkoholinducerede følelsescirkus drænet mig for lidt af min medfølelse og tjenstvillighed.

Nutildags er det kun mine børn (og min kæreste), der har førsteret til mine udrykninger. Alle andre må stille sig i kø. Havde jeg været alene på skansen i går aftes, var jeg naturligvis taget med i taxaen. Men ellers, nej. Jeg er ikke stolt af min egen kynisme, og jeg vil stadig hjælpe alle, jeg kender, så godt som jeg nu kan. Jeg bliver bare så træt af at tørre opkast op, trøste, tale til rette og bære i seng, når det gælder nogen, der er gamle nok til at have kørekort og boliglån. Den slags får jeg nok af herhjemme, fra småfolk der reelt ikke kan klare sig uden mig.

På tide at voksne mennesker lærer at rydde deres eget lort op. Vi er sgu ved at være for gamle til det her.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s