Had og vrede en fredag formiddag

Har følt mig lettere uligevægtig siden i går eftermiddags, da jeg stod i børnehaven med to utålmodige børn udenfor i vognen og ét umuligt barn indenfor, og var ved at bryde grædende sammen over min egen uduelighed, efter at flink pædagog havde tilbudt at få sønneke i flyverdragten, så jeg kunne gå ud til de små. Not my proudest moment.

Jeg er røvtræt af al den forpulede lortesne, og af at gå og vente på endnu en gang at gå fra den ene slags overførselsindkomst til den anden (har mere eller mindre gået hjemme i freakin’ to år!) og af at være hende den sure, der bumper ind i folk med en overdimensioneret barnevogn mens jeg skælder ud på mit barn. Er virkelig ikke lige for tiden, jeg topper i overskud og positive energier.

Såeh…

Loyal to Familia“? Tager i pis på mig? Én ting er, at man må være to hjerneceller fra organdonation for at være med i en bande, men kan I for helvede ikke lige få styr på jeres syntaks? For løst at citere Paul Rudd i Role Models: “Congratulations! You’re stupid in several languages!”

Og til dig dér lærerstuderende i Go’morgen Danmark (ja, jeg forstår at bruge min tid fornuftigt), der mener at ‘de relationelle evner’ er vigtigere end karakterer, når man skal søge optagelse på lærerseminariet: Jeg har alle dage været imod karaktergennemsnit som optagelseskrav (hvilket naturligvis ikke har nogetsomhelst at gøre med, at jeg selv var udelukket fra de første fem videregående uddannelser, fordi jeg drak for mange øl og lavede for lidt lektier i min gymnasietid), men du skal fandengaleme ikke stå og fortælle mig, at det er ligegyldigt, hvordan man klarer sig bogligt! Du skal være lærer for chrissake!

Ah, det lettede lidt…

Nå, til gengæld er mine børn nuttede og sov hele natten, så jeg kan nok finde lidt plads i mit hjerte til at tilgive verden al dens stupiditet og uretfærdighed. Skal måske starte med at slukke for morgen-tv. Og derefter overveje at emigrere. Mens jeg hører The White Stripes. Ses.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s