Søde børn or How I Learned to Stop Worrying and Love the Public Holidays

Helligdage er ikke, hvad de har været. Udover at solen naturligvis skinnede mere før i tiden, græsset var grønnere og jeg fuldere, så opløses store dele af vores fridage ofte i et rod af nattøj, skæve og ernæringsurigtige måltidsindtag, vasketøj, asynkrone tvillingepiger, understimuleret storebror, manglende personlig hygiejne og…rod. Og småvrisne forældre, der er trætte af sig selv og deres snavsede hjem. Og det er så øv, fordi det bare gør det svært at nyde tiden med små børn og være til stede i familielivet. Og det skal man jo huske. Så i et forsøg på lidt kontrafaktisk historieskrivning er her nogle glimt af det, der trods alt gør sådan en bededagsferie ret underholdende.

  • Toptunet fredagsslikindkøb med Sønneke i NamNam på Amagerbrogade – et velassorteret slaraffenland af slik i lange, velordnede baner. Vi var som…børn i en slikbutik. (“Yes!” udbrød jeg spontant, da vi kom ind i butikken, og jeg så de emneinddelte sektioner). Bagefter besøg på stilforvirret økocafe og få kaffe og hindbærsaft. Fordi vi begge elsker at “gå på restaurant”, som Sønneke kalder det.
  • Dramaet, da Sønneke inden slikindkøb blev sendt ud for at åbne affaldsskakten og halvandet minut senere stod i døren, opløst i krampegråd, og hikstende forklarede, at han havde tabt håndtaget til lågen ned i skakten… Jeg trøstede og trøstede og forsikrede, at det virkelig ikke gjorde noget, vi tog en symbolsk tur ned til det stærkt aflåste skralderum, jeg måtte igen berolige bekymret Sønneke, og vi blev enige om at lægge en besked til viceværten. Dagen efter fandt Sherlock Far håndtaget liggende i rillen forrest i skaktåbningen. Den knægt er sin mor op ad dage, distræthed, drama and all.
  • Oplæsning af Gemmeleg! (anmeldt i et tidligere indlæg, red.), liggende mellem to syge og snottede miniskinker, om og om igen. Indtil den knirkende lyd af ivrigt suttebrug langsomt gik over i en sagte stereosnorken. Og så lå man bare der mellem to sovende basser. Mmmhh.
  • Opgør ved daggry, da ene miniskinke kom til at hive storebrors legotanker ned på gulvet. Han blev vred, hun blev forskrækket, søster blev solidarisk. Gråd og kaos. Da gemytterne var faldet til ro, kom næste skinke så til at rage legoambulancen ned. Her tabte Sønneke endeligt tålmodigheden, og meddelte, at han ikke agtede at dele værelse med dem længere. Hvorefter han i bedste oldegyptisk stil gik i gang med at fjerne deres navne fra døren, for at gøre forvisningen juridisk gældende.
  • Alle de gange, hvor pjevset skinkegråd forstummede, idet storebror skred ind fra højre og med vigtig mine tændte for Fisher-Price-flyet og opførte en hjemmelavet dans til tonerne af enerverende plastic-melodi og takeoff-lyde. Eller slog kolbøtter, aktiverede bondegård, snakkede sort og aede små, skaldede hoveder. Stor begejstring og tilfreds klukken. En sand helt er skabt.

Resten af tiden var noget med vasketøj. Og en fyraftenswhisky til forældrene.

IMG_6281

Reklamer

Mit bløde københavnerpunkt

Noget af det bedste ved at bo på Amager er helt klart turen væk derfra. For den går over Langebro (ja, okay, det gør turen tilbage strengt taget også), og jeg er aldrig så langt nede, at udsigten over vandet ikke kan løfte mig. Fuldstændig uafhængigt af vejr, vind og årstid får turen over kanalen mig altid til at trække vejret dybt ind og elske livet lidt mere. Det er ren magi.

"Mo-ar! Hvad laver du?"

(“Mo-ar! Hvad laver du?”)

"Moar, hvorfor holder vi stille?"

(“Mo-ar, hvorfor holder vi stille?”)

Er paven abortmodstander?

Netop som man virkelig synes, at der er for meget vasketøj og bleskift i det her forældreliv. Og for lidt andre mennesker og voksensnak og liv uden for matriklen. Og venindemiddagen i aften i øvrigt blev aflyst pga. sygdom, og børnene vågnede 5.40, og det var ens tur til at tage morgenvagten.

Så bipper denne sms ind klokken 7.15:

Hej, vil du med Jensen og mig ud i aften? Noget med en vinbar eller lignende:)

IMG_6244

Legetøj er spildt på børn

Endnu et indlæg i ‘Jeg underholder mig selv med de forhåndenværende midler’-kategorien. Dette er, hvad der sker, når Noahs Ark besøger Bondegården.

We don't care, what society says, we're in love!

“Fuck jeres fordomme! Det her er ægte kærlighed!”

"Cow? Erhm, haven't seen her. She said something about going away for a while? Maybe visiting some family in...Texas?""

“Ko? Neeej, hende har jeg ikke set… Hun nævnte vist, at hun skulle være væk et stykke tid. Noget med noget familie i…øh…Jylland?”

Jeg ved det godt. Jeg burde komme noget mere ud.

Husmorstress

Har lige set, at Maren har været flink at linke, og føler mig beæret, benovet, så vel som panisk! For mine kategorier lever endnu ikke op til mine anale systematiseringsstandarder, og jeg har ikke fået sat hende her på min blogliste, og burde jeg bare skynde mig at poste det indlæg, jeg havde forberedt til i morgen?!? Fuck det. Nu vil jeg gå ud og lave frokost til mine børn, og derefter parkere dem foran Disney Junior, mens jeg sidder og trykker F5 på Site Stats gå en lang tur med barnevognen i solskinnet. Så går det nok alt sammen.

God bededagsferie til de, der kommer forbi. Og mange tak til Maren.

Stod det til B.S., havde jeg fået et nakkeskud for længst

Forleden begyndte mine øjne at klø. Min næse begyndte at løbe. Og så slog det mig: hvad er det, der er væk om vinteren, men som fluks vender tilbage med den første lærkesang? Svaret er pollenallergi.

Så nu er antihistaminerne gravet frem. Har også noteret mig, at det er tid til at begynde at bruge solcreme igen, nu hvor solen skinner i mere end 5 minutter ad gangen. Ellers får jeg soleksem. Fik jeg nævnt, at jeg i øvrigt dehydrerer som en padde, og at min civiliserede side er direkte afhængig af mit blodsukkerniveau? Jeg er en sand fest at være på sommerferie med, spørg bare min familie.

Kan godt undre, at min på mange måder håbløse arvemasse er nået så langt – og længere endnu, desværre: “Mor, hvorfor skal vi to hele tiden have solcreme på, når far ikke skal?”. Forestiller mig noget med nogle gener, der peger og råber “Se der!”. Og så løber forbi, mens evolutionen kigger den anden vej. Det er selvfølgelig også en form for survival of the fittest.

IMG_0302

Forventningsafstemning

Moderens plan for formiddagen: Putte miniskinker. Herefter bad, en kop kaffe og nyhedslæsning. Foretage vredt opkald til fakultetssekretariat ang. Sagaen om Det Manglende Eksamensbevis, da sagen har taget en uventet drejning og fjendebilledet dermed ændret sig. Læse postmodernistiske noveller til undervisning i aften, måske på altanen. Blogge. Evt. ligge lidt i fosterstilling over, at besøgstallet nok er dalet til normalen igen.

Miniskinkernes plan for formiddagen: Være vågne. Evt. sove på skift med begrænset overlap.

Moderens revurderede plan for formiddagen: Ligge på gulvet i nattøj og skiftevis aktivere Fisher-Price-bondegård (“MOOOOH!”, “OINK-OINK!”) og læse Vrum! siger Buller. Bære babyer frem og tilbage mellem børneværelse og stue. Blogge. Evt. bade i to minutter med åben dør og et ben halvt ude i gangen til at verfe småfolk væk fra at tygge i dørmåtten.

IMG_5976