Knibeøvelser er dog ikke kommet op endnu

Når man har tvillinger, tiltrækker man sig en del opmærksomhed på gaden. Det var jeg forberedt på, det er at finde i alle de pjecer og artikler og gode råd man får, når man venter to styks. Der står også, at man skal være forberedt på nærgående spørgsmål, så det har jeg været, og de generer mig ikke synderligt. De undrer mig bare lidt. Det er som om, at folk ikke rigtig tænker over, at når de spørger om:

  1. Mine børn er lavet ved hjælp af kunstig befrugtning?
  2. De er født ved kejsersnit?
  3. Jeg ammer dem?

Så har de lige startet en konversation med mig, en vildtfremmed, omhandlende:

  1. Mit sexliv
  2. Mit underliv
  3. Mine bryster

Jeg er ikke så sart. Og folk spørger jo sødt og interesseret. Men ved enhver anden lejlighed, ville jeg nok synes, at det var en anelse bizart…

IMG_6154

(Svarene er i øvrigt 1.Nej 2.Nej 3.Nej, kun i starten)

Advertisements

11 thoughts on “Knibeøvelser er dog ikke kommet op endnu

  1. Og spørgsmålet, når man kommer gående med en bred klapvogn, med to ens børn i ens tøj: “Neeeeeeiiii er det tvillinger?”
    Niks, din spade, det er to enebørn der er født samtidig..
    🙂

    • Hehe, ja. Alternativt: “Nej, den ene stjal jeg på vejen”/”Nej, jeg er dagplejemor med en syg tendens til outfit-afstemning” 🙂
      Men det ER jo selvfølgelig bare forsøg på smalltalk. Som per definition er lidt irrationel…

  2. Jeg må blankt erkende, at jeg bliver smigret, når folk spørger til mine børn. Og du har ret, hvis man tænker over det, så kan den slags spørgsmål opfattes som både nærgående og indimellem ubegavede. Jeg opfatter det udelukkende som et udtryk for interesse, og det falder jeg for hver gang. Jeg synes nemlig også, at mine børn er spændende. Og at andre tvillinger er spændende. Nu jeg tænker over det, så kunne jeg faktisk godt selv finde på at stille de spørgsmål selv og sikkert også dem, der er værre 🙂

    • Jamen, du har fuldstændig ret, folk spørger jo bare ud af positiv interesse. Og jeg svarer da også altid smilende og beredvilligt, og tænker ikke dårligt om dem af den grund. Også hyggeligt med alle de tvillingeforældre, unge som gamle, der altid kommer hen og præsenterer sig og udveksler erfaringer – synes dog det var en lille smule grænseoverskridende at skulle udveksle fødsels- og ammehistorier med broren til min lokale grønthandler…

      Min pointe er bare, at ovenstående spørgsmål i min optik handler om mine kropsfunktioner frem for mine børn, og jeg undrer mig over, at mange mennesker tilsyneladende ikke ser den skillelinje. Måske ER jeg bare sart 🙂

  3. Jeg havde det i sin tid på samme måde, da jeg kom med mine enæggede piger i barnevogn. Nu er de 4 år gamle og vi får stadig de samme spørgsmål (dog ikke amning), så det ændrer sig nok aldrig. Men det må da også være underligt at være tvilling og fremmede mennesker stiller sig op og glor på en..

    • Sjovt, jeg synes faktisk det er fadet lidt ud; jo større de er blevet, jo mere handler spørgsmålene om dem, rart nok…
      Ja, især når de spørger dine forældre, hvordan du er lavet? 😀 Er også lidt bekymret på den front, men jeg synes generelt, jeg hører, at tvillinger vænner sig til det – og ikke er generet af det.
      Men hvis nogen kommer hen og spørger til MIN andel i dem også om 10-15 år, så går jeg sgu all in på underlivsfortællinger – det er et løfte!

  4. Hehe. Jeg kommer også til at stille bramfrie spørgsmål hvis jeg render ind i en forælder m. tvillinger. Måske ikke liiiige et af de 3 ovenfor nævnte eksempler men jeg kunne forxempel kaste denne afsted: “Hvem af dem er ældst?” Tvillinger er bare fascinerende;-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s