Søde børn or How I Learned to Stop Worrying and Love the Public Holidays

Helligdage er ikke, hvad de har været. Udover at solen naturligvis skinnede mere før i tiden, græsset var grønnere og jeg fuldere, så opløses store dele af vores fridage ofte i et rod af nattøj, skæve og ernæringsurigtige måltidsindtag, vasketøj, asynkrone tvillingepiger, understimuleret storebror, manglende personlig hygiejne og…rod. Og småvrisne forældre, der er trætte af sig selv og deres snavsede hjem. Og det er så øv, fordi det bare gør det svært at nyde tiden med små børn og være til stede i familielivet. Og det skal man jo huske. Så i et forsøg på lidt kontrafaktisk historieskrivning er her nogle glimt af det, der trods alt gør sådan en bededagsferie ret underholdende.

  • Toptunet fredagsslikindkøb med Sønneke i NamNam på Amagerbrogade – et velassorteret slaraffenland af slik i lange, velordnede baner. Vi var som…børn i en slikbutik. (“Yes!” udbrød jeg spontant, da vi kom ind i butikken, og jeg så de emneinddelte sektioner). Bagefter besøg på stilforvirret økocafe og få kaffe og hindbærsaft. Fordi vi begge elsker at “gå på restaurant”, som Sønneke kalder det.
  • Dramaet, da Sønneke inden slikindkøb blev sendt ud for at åbne affaldsskakten og halvandet minut senere stod i døren, opløst i krampegråd, og hikstende forklarede, at han havde tabt håndtaget til lågen ned i skakten… Jeg trøstede og trøstede og forsikrede, at det virkelig ikke gjorde noget, vi tog en symbolsk tur ned til det stærkt aflåste skralderum, jeg måtte igen berolige bekymret Sønneke, og vi blev enige om at lægge en besked til viceværten. Dagen efter fandt Sherlock Far håndtaget liggende i rillen forrest i skaktåbningen. Den knægt er sin mor op ad dage, distræthed, drama and all.
  • Oplæsning af Gemmeleg! (anmeldt i et tidligere indlæg, red.), liggende mellem to syge og snottede miniskinker, om og om igen. Indtil den knirkende lyd af ivrigt suttebrug langsomt gik over i en sagte stereosnorken. Og så lå man bare der mellem to sovende basser. Mmmhh.
  • Opgør ved daggry, da ene miniskinke kom til at hive storebrors legotanker ned på gulvet. Han blev vred, hun blev forskrækket, søster blev solidarisk. Gråd og kaos. Da gemytterne var faldet til ro, kom næste skinke så til at rage legoambulancen ned. Her tabte Sønneke endeligt tålmodigheden, og meddelte, at han ikke agtede at dele værelse med dem længere. Hvorefter han i bedste oldegyptisk stil gik i gang med at fjerne deres navne fra døren, for at gøre forvisningen juridisk gældende.
  • Alle de gange, hvor pjevset skinkegråd forstummede, idet storebror skred ind fra højre og med vigtig mine tændte for Fisher-Price-flyet og opførte en hjemmelavet dans til tonerne af enerverende plastic-melodi og takeoff-lyde. Eller slog kolbøtter, aktiverede bondegård, snakkede sort og aede små, skaldede hoveder. Stor begejstring og tilfreds klukken. En sand helt er skabt.

Resten af tiden var noget med vasketøj. Og en fyraftenswhisky til forældrene.

IMG_6281

Reklamer

30 thoughts on “Søde børn or How I Learned to Stop Worrying and Love the Public Holidays

  1. Jeg har endnu ikke helt knækket koden til sammenhængen mellem billeder og tekst i dine indlæg, så måske er dette spørgsmål helt ved siden af, men hedder dine børn Tonna, Radise og Flame? Og hvilket et er drengen?Kliche-farve-agtig, skulle man tro, at det var Tonna, men Danmarks Statistik mener ikke, at der er nogen drenge, der hedder det.Tilgengæld er tvillingeparret Radise og Flame ret sejt, og kunne godt være navnet på en ny børneserie, med tegnede tvillinger, der opklarer forbrydelser.

    • Hehe, kan godt være sammenhængene kun giver mening i mit snørklede hoved – en ny quiz er født?
      Mht. til navnene, så er det min kæreste, der efter Sønnekes vredesudbrud har sat bogstaverne tilbage på døren og leget lidt… Så nej, selvom Radise og Flame ganske rigtigt ville være rockerseje tvillingenavne, og Tonna også kunne fungere (sejt nok, at du har slået det op!), så hedder mine børn noget langt mere konventionelt …
      Men overvejer da helt at begynde at kalde dem det andet 😀

      • P.S. Men du er på rette spor med klichéfarverne 🙂 Er ikke mig selv, der har købt bogstaverne. Så havde de alle sammen været 70’er-brune. Eller sådan noget…

      • Anton, Frieda og Selma (hvis de sidste to har delt bogstaverne lidt)…? I så fald – fede navne! Undskyld, kan ikke se et anagram uden at gå i gang. 🙂

      • Til gengæld er du den eneste, der gættede helt rigtigt! 🙂
        (Og er glad for, at du synes det er fede navne. Folk er tit lidt tøvende over for dem…)

  2. Hvor er du sej, at du formår fokus på det positive med ferie og tvillinger i den størrelse. Jeg får de vildeste flashbacks af at læse med, har selv et par og en ældre storebror. De første år føltes det som umuligt at overleve ferier, men det gjorde vi jo heldigvis. Jeg har dog endnu ikke oplevet en decideret afslappende’

    • Nå, jeg ville have skrevet: vi har endnu ikke oplevet at have en decideret afslappende ferie. Til gengæld har vi klaret en måneds lockout uden at blive skilt. Det er da også en slags bedrift!

      • Og en stor en af slagsen, må jeg sige! Tillykke!
        Nej, ferierne bliver næppe afslappende foreløbig… Formår og formår :-S Prøverprøver virkelig at acceptere kaos og sige, at det er ok, hvis vi ikke når andet end en tur på legepladsen – i joggingtøj. Også bare fordi jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg om 5-10 år står og flæber over, hvorfor jeg dog ikke nøø-øød mine børn mere, da de var små…
        Men helt ærligt, der går dæleme også meget tid med at kigge på klokken og tælle ned til 19.30. Folk kigger ofte lidt undrende på mig, når jeg siger den slags (mange af mine venner har så heller ikke børn), så det er virkelig rart at høre fra en anden med 1+2 børn, der ved, hvor uoverskueligt, det kan føles!

    • Tror, de skal være glade for, at de ikke fik deres ejendele konfiskeret og blev drevet ud af byen. Despoten var helt klart i dét humør…

      • Hehehe, det her er en sjov leg! ‘Flades’? 😀 (Nu håber jeg så ikke, at der er nogen, der lige har kaldt deres barn det, *host*)
        Der er et ‘e’ i overskud i sidste forslag… 😛

      • MIn (åbenbart meget sløve) anagramhjerne har også kørt lige siden indlægget. Tænker at drengen må hedde Anton, men pigerne… Jeg fik det til Selma og Freia(d). Har også kørt det igennem anagrammaskine (ja, vi er nogen der leder efter overspringshandlinger fra speciale), og pigerne kan hede fimsede arla eller selfmade air, hvilket må være godt nok for nu.

      • Haha! Åh, hvor jeg kender det med specialeskrivningen…
        Får helt lyst til at udlodde en præmie.

  3. Ej sig det så. Nu irriterer det også mig:( Kan du i det mindste afsløre om fordelingen af bogstaver i de to pigenavne er rigtig…?

    • Desværre, Tine, i så fald ville jeg blive nødt til at slå dig ihjel bagefter.
      Men kan afsløre, at fordelingen er aldeles tilfældig.

  4. I nat var jeg sikker på, at jeg havde regnet den ud: Fiona og Emilie – men det passer jo ingen steder. Fandens!

  5. Det samme som Pernille: Æren af at være tættest på 😀
    Frieda staves som jeg lige har gjort, så selv om I teknisk set har gættet rigtigt, mangler I begge et ‘e’, for at anagrammet går op…men synes ikke rigtig, jeg kunne trække den længere… 🙂
    Og så fortjener stakkels Thea vist en udmærkelse for flid. Christina ditto. Og Tine, jeg skal nok lade være med at slå dig ihjel!

  6. Pingback: Jordbærsæson | nom de mie

  7. Pingback: Ja, vi kan hurtigt blive enige om, at det er et first world problem med se-mig-bloggerdrys på | nom de mie

  8. Pingback: Kaptajnens logbog: De indfødte er rastløs, men provianten er rigelig | nom de mie

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s