Alt det, som du ikke anede, du altid havde drømt om at vide

Jeg elsker trivia, britisk humor og pedanteri i al almindelighed. Og derfor er jeg blevet dybt afhængig af BBC’s comedy-quiz QI.

QI står for Quite Interesting, og for de, der ikke kender det, er konceptet som følger: Spørgsmålene er så svære, at det ikke forventes, at nogen af deltagerne kan svare korrekt. Til gengæld er der ofte et eller flere almindeligt udbredte, men forkerte svar på spørgsmålene. Formaster man sig til anvende et af disse, får man omgående 20 minuspoint, til tonerne af en hånende alarm og med det forkerte svar blinkende på storskærmene. Det samme sker, hvis man fyrer en forudsigelig joke af. Ved man derimod noget interessant om det givne emne, er man mere end velkommen til at snakke sig til ekstrapoint, ligesom underholdende historier, lumre kommentarer og snappy comebacks udløser point.

Værten er Stephen Fry (den evige, den almægtige), og deltagerne er fortrinsvis stand-up-komikere, skuespillere osv. Og de fleste er sjove. Rigtig sjove. Der hånes, jokes, parodieres og fortælles anekdoter i en småanarkistisk stemning, hvor flere af de medvirkende viser sig at besidde en helt vanvittig viden indenfor emner som ornitologi, Escoffier, kvantefysik og flamske malere. Enhver lejlighed til at ironisere over Stephen Frys elitære baggrund eller homoseksualitet gribes straks af quizdeltagerne (“Stephen doesn’t get beer goggles, he gets madeira pince-nez”), mens Fry selv ikke holder sig for god til at lange ud efter især Alan Davies, den eneste faste deltager i programmet (“he rushes headlong like a puppy towards the wall of ignorance”) og det fordummede samfund i al almindelighed (“human beings these days are just gibbering maniacs that have to go and vomit up a pizza every five minutes, so they can’t watch anything longer than that”). Pointgivningen virker temmelig tilfældig, og vinderen er gerne den med færrest minuspoint. Nogle gange vinder publikum – hvis nogen råber et rigtigt svar fra tilskuerrækkerne, og ingen af deltagerne er i plus til slut.

Det er på en gang jovialt, elitært og plat, som kun britisk underholdning kan være det, og alt sammen med det ædle formål at fremme viden – rigtig viden. Der gøres en dyd ud af både at forklare baggrunden for svarene, og hvordan en eventuel myte er opstået. Misforståelser opklares, svindlere afsløres, de onde græder og de gode ler. Ikke bare er man godt underholdt, man bliver også en hel del klogere. Vidste du for eksempel, at det ikke var Alexander Fleming, der opdagede penicillinen? At det tørreste sted på jorden ikke er en ørken? Og at det danske rip-off af showet, Quiz i en hornlygte, overhovedet ikke fungerede, fordi danske komikere åbenbart ikke ved nær så meget som britiske?

(QI vises på BBC Entertainment, og de første 10 sæsoner (A-J) kan findes på YouTube. Det kan godt tage et par afsnit at komme ind i stemningen. Men så er man også hooked. Jeg sværger. Og ved allerede nu, at jeg har hypet det alt for meget)

Reklamer

11 thoughts on “Alt det, som du ikke anede, du altid havde drømt om at vide

  1. Er også afhængelig af en dosis Qi, selv om da jeg læste det også var Mortens messersmiths(eller hvordan det nu staves) yndlingsprogram. Der gik der lige et par dage inden jeg så det igen.

  2. Elsker engelsk tv og savner det nu vi bor i Danmark. Har du set The Office som ligner en doKumentar (det er det ikke) eller Ekstras som handler om to der forsøger at blive opdaget i film/tv ved at være statister i alt muligt også meget sjovt, de er begge af Ricky Gevais?? Det er humor synes vi her hos os:)

    http://hvisvindenvender.blogspot.dk/

    • Okja, har set begge, og det ER sjovt. Synes generelt, at britisk tv ofte er klasser over dansk, kan godt forstå du savner det.

  3. Rich Hall der nægter at tro på jordens måne nr 2 ved navn Cruithne. Hans argumentet: Der er jo ikke en sang der hedder ‘Fly me to Cruithne’. Han snakker så ikke om andet resten af programmet.

    • Hehe, jeg elsker der hvor Dara O’Briain i et afsnit har fået point for at vide, at 0 grader Celcius er den temperatur, hvor vand antager alle tre former. Hvorpå han i et efterfølgende afsnit under store protester får frataget et tilsvarende antal point, fordi en seer har skrevet ind og fortalt, at det faktisk er 0,01 grad…

      • Det er så absolut også mit yndlings QI-øjeblik! Programmet er som engletis om hjertet for en freak som mig, der nyder at se folk blive skoset og korrekset på latin.

  4. Kære Mie,
    Aner ikke hvem du er, men d du fortæller her på din blog er squ intet mindre end genialt meget menneskeligt, jeg er afhængig, og nu også af et britisk quiz-program. Fantastisk!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s