Kødboller á là Pædagogisk Lukkedag

Udgangspunktet for denne ret er en nedkørt og grådlabil mor, et sæt 10 måneder gamle tvillinger og en Sønneke hjemme fra børnehave. Madlavning hjælper på alting, så når babyerne (omsider) sover formiddagslur, hanker man op i sig selv og den dårlige samvittighed, og spørger friskt Sønneke: “Skal vi ikke lave spaghetti med kødboller til aftensmad?”. Den er Sønneke med på.

Vi laver selvfølgelig dobbelt portion, idet dette er så forholdsvis røvbesværlig en ret, at man ligeså godt kan slå to middage med et smæk, men for nemheds skyld er mængdeangivelserne til en almindelig portion: Farsen til kødbollerne (“Hvad er fars, mor?”) laves af 400 g hakket oksekød, der først røres sejt med et godt drys salt. Herefter tilsættes et halvt rødløg i bittesmå tern (“Far er lidt bedre til den slags, ikke, mor?”), reven skal af knap en halv citron, finthakkede salvieblade (en 3 stykker, hvis man køber supermarkedets velnærede af slagsen, 6-8 stykker, hvis de kommer fra min vanrøgtede altanplante), 1 æg, 1 1/2 dl mælk, 1 spsk havregryn (“Hvorfor kommer du müesli i, mor?”) og friskkværnet sort peber. Og så må man naturligvis justere efter ønsket konsistens og alt efter hvor glad man er for citronskal og salvie (man er meget glad!). Lidt parmesan kan også rives i, men det glemte man fuldstændig.

Farsen hviler, mens tomatsovsen laves. Her indsættes et benspænd i form af tvillingernes utidige opvågnen. Dette passer dog smukt med, at Sønneke er ved at være lidt madlavningstræt, men til gengæld helt klar på at underholde småfolk. Så frygten for den emsige underbo ignoreres, mens knægten danser fandango og jonglerer Fisher-Price det bedste han har lært, og moderen kan så påbegynde verdens mest sjusket udførte tomatsovs: 1 lille løg i tern, 1 snackpeber i samme og 10 cherrytomater i både svitses i en gryde. Her kunne man med fordel også tilsætte 1 fed hakket hvidløg, men det har man glemt at få købt ind. 1 gulerod skåret brunoise er også godt i, men det orker man ikke. En god sjat fejlindkøbt rødvin hældes over og damper af, inden 1 dåse hakkede tomater tilsættes. Hertil et drys tørret oregano og timian, et drys sukker, lidt vand målt af i tomatdåsen, 1/2 terning hønseboullion, peber og en anelse salt. Og så lidt ketchup – proletarens gastrik. Simrer løs, mens Sønneke begynder at spørge efter frokost, og man skynder sig at få kødbollerne færdige.

Små kødboller, ca. som en valnød, er besværligst, men bedst. De formes og steges i olie, og når de er nogenlunde færdige, høvles hele molevitten, inklusive stegesky, over i tomatsovsen, sammen med 100 g stegte champignon i kvarte. Foretrækker man en ensartet og cremet tomatsovs – og det gør man – blendes den (og smages til), inden champignon og kødboller tilsættes. Men på dette tidspunkt er mytteriet ved at bryde ud, jorden brænder under fødderne, og stavblenderen er langt væk. So be it, ingen grund til at græde over en lidt rustik tomatsovs. Blev der sagt.

Og så er maden klar og kan sættes på køl, mens afkommet får frokost. Moderen kan ånde lettet op med lidt af selvfølelsen i behold, og Sønneke glæder sig behørigt til aftensmaden. Især fordi der er spaghetti til. Moderen glæder sig også. Især fordi der også er rødvin til.

Erstat evt. med et billede af Nigella Lawson, der slikker på sine fingre... Madfotograf bliver jeg aldrig.

Erstat evt. med et mere appetitligt billede. F.eks. Nigella Lawson, der slikker på sine fingre.

Reklamer

16 thoughts on “Kødboller á là Pædagogisk Lukkedag

  1. Uh. Lukkedage, underboer og brunoise burde forbydes! Har dog fantaseret om, at lukkedage næste år, når specialerne (forhåbentlig) er i hus, bliver intet mindre end fortryllende med artige børn og høj sol og masser af brunoise.

    • Åhja, og med dig, der laver perleplader med den ene hånd mens du står halvvejs inde i et Skagensmaleri og serverer brunoise-skåret frokost under æbletræerne med den anden!
      (Minus udeserveringen var det cirka sådan, jeg forestillede mig den første december efter specialeaflevering. Jeg nåede så at få tvillinger i mellemtiden.)

  2. Forholdsvis røvbesværlig er vist mildt sagt.. Havde du udført brunoise-snitteriet havde det været rent blær og ingen ville hoppe på nedkørt og grådlabil (for øvrigt et yndlings hade ord) men gerne momentant sindsyg.. Lyder nu lækkert, så ser retten for mig uden Nigellissima – det ville være ren porno..

    • Sjovt, jeg synes grådlabil er sådan et godt ord – den moderne pendant til hysterisk (som i “Slå hende dog, kvindemennesket er tydeligvis hysterisk!”). Men det er måske netop derfor, du hader det? 😉

      (Kom lige i tanke om, at det faktisk er to ÅR siden, jeg sidst har kastet mig ud i at lave kødboller i tomatsovs. Men kunne ikke længere sidde folkets krav overhørig – det er en yndlingsret herhjemme.)

      • Og så blev grådlabil lige pludselig et godt ord😁 har altid opfattet det som “du er svag – som i vi kan ikke tage dig seriøst!” og så sidder man der og tænker f*** jer, der nok en grund til at jeg tuder…

        Kan godt forstå at kødbollerne er yndlingsret, det er altså lækkert! Kunne nu godt finde på at supplere med små mozzarellaoste, der lige når at blive varme nok til at blive til tråde😋

    • Selv tak. Får den slags fra min plejede-at-være-kok-kæreste. Manden kunne snildt leve af rugbrødsmadder og pasta, men skal der snittes grøntsager, SÅ træder han i køkkenkarakter!

  3. Sjoveste opskrift jeg længe har læst…her i huset kyler vi altid kødbollerne i en cremet tomatsuppe, som er blendet og krydret henne på fabrikken. Det fungerer ganske udmærket, og vi har ikke engang små børn mere. Men sjovt var det, og Nigella ER sex, madlavningen er vidst bare noget de leger..

    • Haha, du har ret, maden er bare staffage i hendes peep show. Tror, jeg vil til at overveje at indføre det, de flinke fabriksfolk har lavet… Bliver altid lidt modløs, når nu kødbollerne er lavet og man så OGSÅ skal lave sovs. Så uretfærdigt.

  4. Super fed opskrift. Afprøvede den på 6-årig, 9-årig og 68-årig i går. Thumbs up fra alle. Har delt den med hele kontoret.

    Er vild med din måde at skrive på, kan rigtig godt lige når folk som dig har ordet i sin magt på den lidt underspillede måde. Er faktisk ret misundelig …

    • Hehe, Anne, du har lige made my day!
      Har egentlig været lidt i tvivl, om det er lidt åndssvagt med de opskrifter, den slags findes der jo madbloggere til. Kan bare så godt lide at snakke om mad.
      Og bliver så glad af ros (og misundelse…muahaha! :-D), så tak for det!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s