Mors Dag i retrospekt

IMG_6378

Ville egentlig have skrevet en hyldest til Mors Dag i går, for jeg har som bekendt intet problem med den slags Interflora-højtider.

Til gengæld har jeg en mor, som godt kan lide blomster, så det får hun. Ligesom jeg selv gerne vil fejres lidt, så det bliver jeg. Ganske vist ikke af mine børn, men af deres far; idet jeg finder det mindre moralsk forkasteligt at anvende skyldbetonet pression på ham, end på et børnehavebarn og to babyer. For slet ikke at tale om mere effektivt.

Men altså, i går var Sønneke og jeg til barnedåb hele dagen, så der blev ikke tid til at skrive blogindlæg. Til gengæld stod der en buket blomster til mig, da vi kom hjem. Og manden min konstaterede: “Nogle gange er det virkelig taknemligt at være mand! Da jeg stod der med pigerne og købte blomster, var der straks en kvinde, der udbrød ‘Ej, hvor fantastisk!’… Altså, jeg mener, der er sgu da ingen der siger den slags til dig, når du hver dag kommer oksende med en tvillingebarnevogn fyldt med varer.”

I år skal Fars Dag-pandekagerne vist toppes med bacon.

IMG_6382

Advertisements

7 thoughts on “Mors Dag i retrospekt

  1. Jeg synes, at du skriver så fantastisk – der er bare en lille sten i maskinen for et sprogøre som mig. Det hedder altså sønnike … 🙂

    • Jeg ved det godt… Kan kun sige til mit forsvar, at den anden stavemåde har eksisteret tidligere – og jeg synes, den ser pænere ud. Så besluttede, at det var ok, når det nu var et kælenavn…
      Og tak, i øvrigt 😀

  2. Godt set af ham! Men synes nu at jeg ofte får et “er det ikke hårdt?” hvis jeg falder i snak med nogen, hvilket sjovt nok sker oftere nu, hvor jeg er blevet mor….

    • Åh, det her bliver langt…

      Vil starte med at sige, at jeg også selv synes, at synet af min kæreste med børn og blomster er fantastisk – og det sagde jeg også til ham.
      Han ved bare godt, at omverdenens reaktioner på far-mor-børn-konstellationen er et evigt irritationsmoment for mig. For der er sgu ikke nogen der spørger ham, når han er til fest, hvor han har gjort af børnene? Om de bliver passet af deres mor? Efterfulgt af anerkendende nikken og et “hold da op!” eller “kan hun godt klare det?”, når han svarer ja.

      Folk på gaden spørger også mig, om det ikke er hårdt, men der er da ingen af dem, der spontant giver mig den form for stående applaus, som min kæreste gerne bliver mødt med.
      Og det er ikke fordi, jeg forventer ros for at tage mig af en familie, jeg selv har lavet. Det undrer mig bare, når mænd får det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s