Således endte den første puniske krig

Og det skete, at moderen indså behovet for socialisering i det lille hjem. Så der blev inviteret vennepar til post-puttetids-middag lørdag, og alle så, at det var godt. Mad blev planlagt, og indkøb foretaget i højt humør samme formiddag. Det blev endda til en ny neglelak på denne glædens dag, og efter frokost tog faderen alle børn med på legepladsen, så moderen kunne hellige sig madlavningens ædle kunst.

Så langt, så godt.

Lige indtil Sønneke faldt på cyklen og slog både tænder og albue. Så selskabet en halv time efter afgang vendte tilbage i sørgelig forfatning: blødende, grædende Sønneke, et styks forræderisk mini-cykel og to styks mini-skinker, opløst i solidarisk gråd. Alle sammen på en gang båret, kørt, slæbt og manøvreret af den ret ubegejstrede far.

Og sådan flød eftermiddagen ud i tårer, sårrensning, 1813-opkald, hasteindkøb af trøste-iste, utallige forgæves putninger af overtrætte babyer, halvhjertet madlavning, kaos, stress og løbende skænderier om, hvis skyld det hele egentlig var (ikke min!), og hvorfor, det forholdt sig sådan (tåler ikke gentagelse). Og så skulle vi gudhjælpeme have gæster oveni. Tog flere tilløb til at få barnefader og medvært (eller bare #@%**&$!!, blandt vrede kærester) til at tage aktivt ansvar for den aflysning, jeg ikke helt kunne få mig selv til at sms’e. Men han sagde bare: “Det bliver jo hyggeligt, når først de er her”. Hm. Jada.

Det positive udkomme af eftermiddagens strabadser var, at alle børnene trimlede omkuld kl.19.00. Det mindre positive var, at forældrene mest havde lyst til at gøre dem kunsten efter. Den nye neglelak forekom noget psykotisk i farven, da den først kom på, og manden mente åbenbart, at Nirvanas Heart Shaped Box var en passende velkomstmelodi at sætte på anlægget. Vi var hr. og fru Hakkebøf gone bad.

Men det blev hyggeligt. Lige med det samme. Vi spiste og snakkede og drak masser af rødvin, og kom oven i købet i seng, inden de små timer blev større. Og i dag har været præget af en sjælden, salig fred. De små terrorister har tydeligvis ikke opdaget, hvor nemme ofre, to tømmermændsramte forældre er. Eller også har vores tilfredse sløvhed bare forplantet sig. I hvert fald er det rart. Og jeg er næsten begyndt at synes om neglelakken.

IMG_6601

Reklamer

11 thoughts on “Således endte den første puniske krig

  1. Pyh, jeg blev helt stresset af bare at læse med. Hvor fantastisk at det endte godt. Hmm, måske man skulle begynde at turde at invitere gæster igen – og lade være med at fortælle til nogen, at det nok er en 6-7 år siden sidst.
    Hvor er I seje!

    • Hehe, følte os nu temmelig useje – jeg gjorde i hvert fald. Synes klart, du skal forsøge dig med gæsterne. Man skal bare ikke føle sig for fin til nullermænd, halvkold mad (evt. fra det lokale pizzeria) og bag-in-box-vin, så går det. Lige delen med at rive hovederne af hinanden få timer inden, vil jeg dog ikke anbefale 😉

  2. Neglelakken er cool. Men endnu mere cool er, at I formåede at holde en festlig rødvin-venne trods børnefamiliekaos undervejs i forberedelserne. Håber det bliver den første af mange:-)

    • Håber jeg også! Nu, hvor jeg læser indlægget igen, lyder det som om det var et helt selskab, vi holdt. Men der kom nu kun to mennesker… Har haft folk til middag før, og holdt også post-puttetids-30-års-fødselsdag, men nu skal den slags altså til at ske mere regelmæssigt – “Og næste gang køber vi take-away!”, som min kæreste svor, henover gryder og barnegråd…

    • Nu er han ikke typen, der lider i stilhed, så det var heldigvis ikke så alvorligt, som vi først troede. Men synd var det helt sikkert!
      Tak, men tror så heller ikke, at lyset på billedet yder dens mystiske mintgrønne skær fuld retfærdighed 🙂

  3. Min ene 14 dage gamle miniskinke hopper lystigt rundt på brystet af mig, mens jeg forgæves forsøger at beherske min latter – hvor skriver du skarpt, genkendeligt og morsomt (selvom det givetvis ikke har været sjovt i situationen!).
    Mvh. 1:1 identifikation fra Valby

    • Mange tak for dejlig kommentar! (Ååårh, 14 dage…ville blive helt skruk, hvis ikke jeg var så udbørnet…)
      Så jeg har altså en dobbeltgænger derude, ohoho. Kan du ikke søge job for mig? 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s