Hip hip

I dag, for et år siden, havde jeg min sidste jordemoderkonsultation på Hvidovre, inden det planlagte kejsersnit ugen efter.

Det viste sig bare, at skinkerne ikke så nogen grund til at vente en uge. Jeg fik veer på vej hjem i bussen og nåede lige hjem og pakke en taske, rydde mit storstilede foto-ordne-projekt af vejen (dvs. kommandere kæreste til det, mens han kom med nyttesløse indvendinger om, at vi måske bare skulle se at komme ud af vagten i stedet?) samt ringe op og skælde ud på min a-kasse (ikke på grund af veerne, men fordi de havde lavet en fejl i min barselsmelding), inden turen gik tilbage til hospitalet.

Klokken 16.58 og 17.08 var verden blevet to miniskinker rigere, og da det hele var overstået, sad jeg bare og beundrede dem, mens jeg sagde “hvor er I dygtige, I er bare dygtige”. Fordi de, efter alle de mange bekymringer og ekstra skanninger og opvejninger af risici, bare ankom helt på eget initiativ, ganske som de skulle og præcis til tiden. Og derefter lagde sig til at sove.

Nu er de blevet et helt år, og de er stadig meget dygtige. Og initiativrige. Jeg har en totalt raseret stue, der kan bevidne det sidste.

Tillykke Frieda og Selma!

IMG_6343

Reklamer

6 thoughts on “Hip hip

    • Det er de. Er normalt ikke glad for fedtede, skrigende gaver, jeg selv skal fremstille på smertefuld vis. Men lige i det her tilfælde…

  1. Tillykke til dine piger.
    Opdagede din blog for et par måneder siden og synes den er så hyggelig at følge. Både fordi du skriver så godt, men også fordi jeg selv har et par miniskinker, kendt under navnet Ruth’erne (jeg ville gerne have kaldt dem (eller egentlig bare en af dem!) Ruth, men hver gang jeg fortalte det til nogen fik jeg en respons på én stavelse, nemlig “prut”, så det blev nedstemt) som fylder et år om to uger.
    Tvillinger er en meget larmende, hylende morsom, tidsrøvende og fantastisk opfindelse. Jeg kan genkende ret meget af det du skriver og det er virkelig sjovt.
    En af de helt store fordele ved at have tvillinger er at man gerne må snyde. Det fik jeg at vide af en kvinde som i dag har tvillinger der lige er blevet studenter. Man ligger slet ikke under for det samme pres som de andre. Færdigrettet, plettet tøj, glemte aftaler og grimt hår er bare helt i orden og alt over det niveau er en kæmpe succes i skal modtages med stående bifald. Efter at have brugt nogle måneder på at efterleve det vilkår uden dårlig samvittighed er det eneste sted jeg nu føler utilstrækkeligheden i forhold til storesøsteren. Ønsker mig i fødselsdagsgave en tidslomme til bare hende og mig (og så lige en hvor jeg kan drikke øl, være ude de lange københavnske sommeraftener og bruge alle mine penge (su’en that is) på mig selv og lade som om jeg ikke er rigtig voksen endnu).
    Tak for en herlig blog!

    • Tak for din besked, og tillykke med basserne! Altid hyggeligt at høre fra en tvillingeforælder – og ja, benytter mig også groft af en hver form for skæren hjørner. Det var også det, der gjorde at min (tvillinge)mødregruppe var dejlig afslappet i denne omgang. 4 ud af 5 tvillingepar var flaskebørn, ingen rynkede på næsen af pulvermad, og alle kom hele tiden for sent. Herligt!
      (Kan vi ikke lave en ‘ikke voksen endnu’-klub? Jeg føler i hvert fald ikke helt, jeg er der…)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s