Somebody shoot me

Nåmen, miniskinkerne er blevet syge. Den ene med 40 i feber. Og som sædvanlig gik kabalen af børn, voksne og senge ikke helt op i nat. På de voksnes bekostning, naturligvis. (Man skulle jo næsten mene, at et vist anciennitetsprincip burde gøre sig gældende ved fordelingen af sovepladser, men næhnej).

Så alle er trætte og/eller syge, og Sønneke er i komplet opløsning, fordi vi alligevel ikke skal rejse hjem til farmor i dag.

Derudover er vores køkkenvask stoppet, og mandens løsning af problemet, at hælde en halv bøtte kaustisk soda i (“Er det dig eller mig, der er fysiklærer?” lød argumentet mod mine bekymrede indvendinger), resulterede i, at vi her til morgen stod op til en vask fyldt med kaustisk soda-opløsning. Som hurtigt blev fordelt ud over stuegulvet, da vores gulvspand åbenbart er revnet.

Og så er det netop gået op for mig, at jeg skulle have været inde på Jobnet og trykke på deres forpulede lorteknap senest i går. Så jeg kan nok se frem til endnu et høfligt brev, der fortæller mig, at hvis jeg én gang til udøver så alvorlig og samfundsnedbrydende en misgerning, så ryger mine dagpenge.

Det er jo heller ikke andet end rimeligt.

IMG_6707

Reklamer

17 thoughts on “Somebody shoot me

  1. Kan man ikke hælde kautisk soda på den tåbelige knap i stedet! Jamen for pokker, jeg glæder mig jo helt vildt til at blive færdig, men omvendt tror jeg ikke rigtig jeg har tålmodighed til ledighedscirkuset.
    Håber du inden længe har udformet en komplet guide, hvorfra vi andre kan trække guldkorn:-)

    God bedring til skinkerne og held og lykke i nattens sengelodtrækning!

  2. Af og til hænder det at man kan være forbandet heldig at Jobnet i en kortere eller længer periode på indlogningsdagen har været nede. Hvis man er fræk kan man ringe og sige at man har “prøvet” at logge på uden held og måske hvis man er rigtig heldig kan man dække sig ind under en teknisk fejl og få trusselsbrevet annuleret.

    • Er også selv krøbet til den løsning. Så må vi bare håbe, at den kan holde mig på dydens smalle sti de næste 12 måneder…

  3. Nøj for fanden – har du tisset på Universets sukkermad? Så megen modgang har ingen fortjent på én dag. ikke desto mindre formår du at berette om dine strabadser på en sindssygt underholdende måde. Hurra for blogging – hvor man kan få hældt det hele ud og grine lidt af det (om nogle dage…)

  4. Jeg holder på at Jobnet.dk var nede. Derfor kunne du ikke nå det i tide. God bedring til skinkerne. Og en kedelfuld kogende vand eller to i et stoppet afløb plejer altså at gøre underværker.

    • Ja se, kogende vand var så også MIT forslag… Men det endte med at være en større operation, som kun viceværten kunne udføre. Og tak.

  5. Kommer til at tænke på serien LOST, hvor der skal trykkes på en knap indenfor et vist tidsrum – ellers vil alle på øen lide en frygtelig død.

    Måske er jobnet i virkeligheden bare en mindfucker, der tester hvor langt vi vil gå i troen på systemet?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s