Sic transit gloria Dau

I de fleste hjem i min mors familie huserer en ond ånd i indretningen. Navnet er Snedkermester Dau; han havde sit virke i Ribe, og med fare for at fornærme eventuelle efterkommere og arvtagere af forretningen, så var han ikke nogen stor begavelse indenfor møbelkunst. Hvilket af uransalige årsager ikke forhindrede mine oldeforældre i at indkøbe adskillige produkter fra hans hånd. Og da fædrenes møbler skal nedarves til deres sønner og døtre, så har Daus frembringelser spredt skræk og ærgrelse i slægtens hjem gennem det meste af et århundrede.

Min mor har tre Dau-stole stående i stuen, og jeg aner ikke, hvorfor de sønderjyske rædsler ikke for længst er blevet til pindebrænde – måske fordi de teknisk set er arvegods tilhørende min kusine, som har været snedig nok til ikke at afhente dem endnu. I går stod mine døtre, the terrible twosome, og babykonverserede henover stolene. Kort efter lød der umiskendelige gnaskelyde, og et nærmere eftersyn kunne bekræfte, at de to verdensdamer var begyndt at spise af stolesæderne. Knap 100 år gammel bast er åbenbart mums i deres verden.

Omsider øjner jeg en mulighed for én gang for alle at få fordrevet Dau og hans værk og al hans væsen. Bare giv skinkerne et par dage.

IMG_6808

Advertisements

2 thoughts on “Sic transit gloria Dau

  1. Det må have været et fantastisk syn! Overvejer nu om det er passende at sige, at med ondt skal ondt fordrives eller bare at det skal være slemt før det bliver godt… Uanset hvad så går de helt sikkert en stor fremtid i møde – og måske kan du leje dem ud til resten af familien, så de kan hjælpe med at fordrive Dau fra deres hjem 😉

    • Det er ikke nogen dårlig ide: Destruktion og babysitning i ét! 🙂
      Efter tre ugers ferie med de kære små er ikke der ikke ret meget, der ikke er passende at sige…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s