See, dét var et rigtigt Æventyr!

På vores første rigtige date inviterede min kæreste mig i teatret. Til min fødselsdag et par måneder senere, forærede han mig en weekendtur til Barcelona. “Jamen dog”, tænker man straks, men pointen er, at han aldrig siden har inviteret mig nogen steder. Som i aldrig nogensinde nogen steder. Skal der ske noget, er det primært op til mig. Og selvfølgelig kan det dybest set være lige meget, og han er jo verdens bedste kæreste på alle andre områder, og jeg skal lade være med at være en hysterisk kælling. Men indimellem mangler jeg at blive overrasket, savner at blive taget på en hemmelig tur. Eller bare inviteret i biografen, for chrissake! Jeg er ikke stolt af det, men der er da røget et par hvis-du-nu-virkelig-holdt-af-mig-snøft-hulk over bordet i den forbindelse i årenes løb.

Forleden blev jeg kaldt ud på altanen, hvor min kæreste skypede med min gymnasieveninde, som bor i Holland. De havde nemlig en overraskelse til mig. Fire dages ferie i september nede hos hende; ingen børn, ingen familie, bare ren afslapning og venindehygge. Billetten er købt, svigermor kommer og hjælper til herhjemme, og jeg skal ikke bekymre mig om andet, end hvor mange bøger, jeg skal pakke (for mange), og hvor meget rosévin, jeg skal drikke (for meget).

Måske har det at blive sendt alene på drukferie i verdens mindste flække i det sydlige Holland, ikke helt den samme glamour som en parweekend i Paris. Men i en presset hverdag med tre små børn er det fandeme romantik på højt plan.

Så jeg skal nok holde kæft fra nu af. I hvert fald indtil vores næste årsdag.

IMG_6347

Reklamer

5 thoughts on “See, dét var et rigtigt Æventyr!

  1. Ja, det er da godtnok ægte kærlighed! Jeg er overhovedet ikke og kun helt forfærdeligt misundelig. Og glad på dine vegne :o).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s