PHSB (Post Hotel Stay Blues)

“Den følgende dag blev lang. Hun spadserede i sin lille have, frem og tilbage ad de samme gange, standsede foran bedene, foran espalieret, foran gipspræsten og så bestyrtet på alle disse ting fra fortiden, som hun kendte så godt. Hun syntes allerede det var så længe siden, hun havde været til det bal! Hvad var det da, der havde skabt en sådan afstand mellem denne eftermiddag og formiddagen to dage før? Hendes rejse til Vaubyessard havde skabt et hul i hendes liv, ligesom disse store kløfter, et uvejr til tider, på en enkelt nat, kan grave i bjergene. Men hun resignerede: hun lukkede fromt sin selskabskjole, og tilmed sine silkesko, hvis såler var blevet gule af det glatte voks på parketgulvet, inde i kommoden; hendes hjerte havde det ligesom de: da det strejfede rigdommen, havde noget, der ikke mere kunne slettes ud, afsat sig på det.”

Gustave Flaubert: Madame Bovary

Ak, det føles som kun et par timer siden...

Reklamer

2 thoughts on “PHSB (Post Hotel Stay Blues)

  1. Pingback: Så yndigt det er – part II | nom de mie

  2. Pingback: I Budapest… | nom de mie

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s