Jeg er forelsket

I Caitlin Moran (jaja, det er alle andre også, men JEG elsker hende mest). Havde godt fornemmet, at hun var min type, men blev endeligt overbevist, da jeg så hende på Diamanten i går. Vi passer bare så godt sammen! Hun kan f.eks. heller ikke lide ordet ‘søstersolidaritet’. Og mit hjerte hoppede en ekstra gang, da hun hev op i T-shirten, og formede en stor smilende mund af sit graviditetshærgede maveskind. Altså!

Havde jeg været lige så sej som hende, havde jeg minglet noget mere med de forlagsfolk, jeg kender lidt, og jeg var gået hen og havde sagt hej til Maren og Superheltemor. Men social amøbe som jeg er, stirrede jeg bare panikslagent rundt, greb mit gratis glas rødvin og stillede mig i kø til bogsigneringen. Og trådte mig selv over tæerne, mens jeg fortalte Caitlin mit navn.

Men inden jeg begynder at tappe blod til et fanbrev og planlægger, hvordan jeg bedst kommer på skudhold af præsidenten, skal hendes nyoversatte bog, Kunsten at være kvinde, have en stor og uforbeholden anbefaling med på vejen. (Ville egentlig have købt den på engelsk, men kunne ikke lade muligheden for en autograf og et hej gå min næse forbi. Så køber jeg den bare også på engelsk. Alt for hende). Læs den. Hun er selvudleverende, knivskarp og nuanceret. Og så er hun pissesjov – og jeg er normalt ret svær at stille tilfreds på den front.

Mit navn, skrevet af Caitlin Moran. Det endegyldige bevis på, at hun og jeg er evigt forbundne.

Mit navn, skrevet af Caitlin Moran. Det endegyldige bevis på, at hun og jeg er evigt forbundne.

Advertisements

6 thoughts on “Jeg er forelsket

  1. oh ja – hun er fabelagtig!
    jeg har faktisk været fan siden hendes bog kom på engelsk for et års tid siden, så det er helt underligt at alle nu ved hvem hun er;)

    men HVORFOR sagde du ikke hej? Der er aldrig nogen der genkender mig, og jeg er meganysgerrig efter at møde folk!
    hvor stod du? og hvorfor lagde jeg ikke mærke til dig, så JEg kunne have sagt hej?
    fortryder iøvrigt at jeg ikke gad køen til bogsignering… Det er altså lidt sejt at du har en bog hun har skrevet i;)

    • Hehe, det er bare så meget sejere at have kendt nogen, INDEN hypen bryder ud. Ville gerne have været en af dem, der kom med et laset engelsk eksemplar til signering… (Nåede i et ophidset splitsekund også at overveje, om jeg burde købe eksemplarer til mine børn og veninder, så de OGSÅ havde en bog, hun havde skrevet i… Heldigvis vandt rationelle Mie over idiot-Mie.)

      Og altså… du er sød, så hvis jeg til gengæld skal være hudløst ærlig, så er der nok primært to grunde til, jeg ikke gik hen og hilste:

      1) I sådanne situationer bliver jeg 13 år gammel, og dermed frygtelig bange for, hvor pinligt det bliver, hvis jeg prøver at mænge mig med de populære piger. (Jeg sagde, det var ærligt, ikke rationelt!!)

      2) Har en idé om, at hvis folk finder mig nogenlunde sympatisk/sjov/normal via skrift, så vil det helt sikkert blive ødelagt, hvis de møder mig i virkeligheden. Jeg kan være temmelig kikset, helt sikkert mest i mit eget hoved, men jeg er ikke nogen god smalltalker, og mennesker gør mig som udgangspunkt nervøs.

      Og så var jeg sammen med nogle veninder/bekendte, der ikke ved, jeg blogger, så der var potentielt mere akavethed, jeg ikke kunne overskue… Sanne Søndergaard, som var en del af mit selskab, stod vist og snakkede med Maren på et tidspunkt – mens jeg var ude at ryge, meget typisk… Men ellers stod jeg bare og så høj og akavet ud i bogkøen med to veninder og smugkiggede på jer… Jeg har jo den fordel, at jeg ved, hvordan du ser ud 🙂 fra klummebilleder og den slags.

      Næste gang skal jeg nok sige hej – men så må DU forklare mine moderløse børn hvad der skete, når jeg efterfølgende er død af skam 😀

  2. Altså, det kan godt være, du er forelsket og synes at alle mulige andre er helt vildt seje og alt muligt. Men jeg er forelsket i alt det, du skriver (Altså lige på nær dengang jeg fik en C.V. Jørgensen-sang på hjernen i flere dage). Og næste gang synes jeg, du skal sige hej, så folk kan få lov til at møde DIG.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s