Forsinkede ferieindtryk

  • Fik overhovedet ikke nydt at være i lufthavne, som jeg ellers elsker. Fordi jeg begge gange i vanlig stil var liiige tæt nok på at være for sent på den. Så oplevede den internationale rejsestemning gennem en strøm af sved og prikker for øjnene, akkompagneret af mit hivende åndedræt. Meget glamourøst. Og pænt at se på, uden tvivl.
  • Der herskede en streng politik omkring opvask, faste spisetider og til dels også personlig hygiejne hjemme hos min veninde, nu vi begge var børnefri: Den slags gør vi ikke! Var tæt på at udvikle husmor-tics på tredjedagen, da jeg sad klokken seks om aftenen i nattøj i sofaen og spiste chips, flankeret af et fyldt askebæger og diverse snavset service, og ikke havde været i bad, siden jeg ankom. Men jeg stod imod! (Gik dog i bad…ved otte-tiden).
  • Landsbyfolkene var et kapitel for sig. Havde det lidt stramt med det tyggegummignaskende kvindemenneske som hyldede Geert Wilders og pjattede rundt med konen til den mand, hun har haft en affære med de sidste to år. Genvandt dog en del sympati, da hun under et billardspil ladede køen som et haglgevær og stak en finger i luften for at tjekke vindretningen. Når det kommer til sjove mennesker, kan jeg være ganske rummelig.
  • Måtte til sidst indse, at min sarte morkrop har endog meget svært ved at tåle et længerevarende ophold med licens til at drikke alkohol når som helst, i selskab med en storryger, i et land hvor pommes frites er det eneste acceptable tilbehør. Begyndte helt at savne en latte og noget spelt. Og udendørs rygning. Er endegyldigt blevet mere end 20 år gammel.

IMG_7002

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s