Den pædagogiske eunuk

Når det kommer til opdragelse af drenge- og pigebørn, så skal der ikke meget til at få mig op på de marxistisk-feministiske barrikader. Her skal sandelig være lige adgang til kønsbelastet legetøj, her er ikke noget der hedder ‘drengeting’ og ‘pigefarver’. (Byggede et legekøkken til Sønneke i 2-års fødselsdagsgave, hvilket affødte følgende kommentar fra min ellers så progressive svigermor: “Skal han så også have et dukkehus?” Meget gerne! Og må jeg i øvrigt minde om, at din egen søn er noget så åbenbart kønspolitisk kontroversielt som kokkeuddannet? Nå, det var et sidespor…)

Så ankom miniskinkerne, og det lyserøde tøj kom snigende ind ad døren i form af fire kæmpe sække arvetøj fra en flink nabo uden helt samme svensker-indstilling til børnetøj som mig. Nåjaja, beggars can’t be choosers… Men næste pædagogiske benspænd opstår så i kraft af hele tvillingeaspektet: De er enæggede, skal jo for fanden behandles som to unikke individer og alt det der, og må endelig ikke gå ens klædt. Så hvad gør man, når H&M kun har to slags overtræksbukser: skrigende candyflosspink og grå med blå kant? (Og hvad i hede hule helvede sker der i øvrigt også lige for det?)

Som nedenstående billede med al tydelighed viser, så er jeg en langt bedre rødstrømpe end tvillingemor. Og når d’damer om mange år kommer med deres anklagende blikke og moderinducerede identitetsforstyrrelser, må jeg jo bare prøve at forklare dem, at lyserødt altså er meget værre. Og at de i det mindste havde forskellige jakker.

Jaja, skoene fandtes også kun i én pæn farve. So shoot me.

Jaja, skoene fandtes også kun i én pæn farve. So shoot me.

Reklamer

14 thoughts on “Den pædagogiske eunuk

  1. Er præcis som dig – min ældste søn fik så bare legekøkkenet da han var 1 år haha 🙂 Og er nu også udstyret med et lille strygebræt, da han elsker at stryge (be my guest).. Men, så kom lillebror til, og selvom jeg tænkte at de i hvert fald aldrig skulle have noget ens på, så må storebroderens begejstring over, at være ens klædt med lillen være styrende engang imellem: Han elsker, når de har det samme tøj på.. Så pædagogiske principper må vige for sønnens glæde engang imellem, og moderen er da også klart til fals for smiger når pædagogerne i vugger/børner siger “ej, de er bare så søde, når de har det samme tøj på” (man er vel kun et anerkendelseshungrende menneske)

    • Hahaha, præcis sådan jeg har det, når de to små bassepiger sidder i ens huer og overalls, og ikke et øje er tørt… Anerkendelseshungrende pædagogik ftw!
      Må vel også være afgørende, at ungerne selv beder om det – husker stadig ydmygelsen, da min mor sendte mig og min lillebror af sted i ens trøjer, den dag, der blev taget skolebilleder. Som selvfølgelig også lige var dét år, billederne partout skulle gives til alle i julegave…

      (Godt tip med strygebrættet i øvrigt, herhjemme nægter jeg at røre den slags, men der er vel ingen skam i at lade børnene gøre det… 🙂 )

  2. Er SÅ enig med dig, både som tvillingemor og mht. det lyserøde. Men identitetsudviklingen bliver forhåbentlig ikke påvirket negativt af, at man har samme overtræksbukser, som sin søster, hvis man ellers i øvrigt bliver set som dén, man er. Og det lyder det til, at dine børn gør :).

    • Du får mig til at lyde som en bedre mor, end jeg føler mig – gotta love it! Og hvor er det rart at kunne give hinanden ret 🙂 (men altså, helt ærligt, hvornår begynder de at producere børnetøj i sådan lidt…blandede farver?)

  3. Da mine unger var små var jeg helt hys med, ikke at tvære stereotyp kønsidentitet ud over dem. På et tidspunkt var der en der påtalte, at det var synd for min datter, at jeg ikke klædte hende mere piget – som i kjoler. Nu synes jeg så personligt, at det var skide synd for en klatrende og kravlende 14 mdr.tøs, hvis hun skulle slås med generende kjoleværk og et eller andet åndssvagt vippende springvand på toppen i det fine babyhår. Gik da fint med overalls – og nogle af dem var altså med blomster. Siden kom kravet helt naturligt fra hende selv om flitter, flæs og guldsko. (Det er jo bare en periode). Min søn nægtede så meget tidligt, at gå med noget, der var rødt – med mindre der var et piratmærke på og den slags. Men alt der var piget var dømt ude. En gang blev jeg tilkaldt fra vuggestuen, fordi han var blevet syg – han var ca. 2 år. Da jeg ankom havde han en eller andet højrød hæklet pigetrøje med hvid blondekrave på. Han var godt nok ret syg ellers var den aldrig gået. Og min pointe: Indtil ungerne selv siger fra og til, fordi de er kommet i fasen med at udforske deres køn, så synes jeg, at man skal køre massiv svensker-taktik. Efter det, er der det vel om at lytte til ungernes selv og deres ønsker. Skal man jo i det hele taget. Faktisk resten af livet.

    • Ahahaha, kan lige nu kun tænke på billedet af din stakkels ukampdygtige søn i hadetrøje… 😀
      (Men rart at høre fra en fortaler for massiv svensker-taktik – og er meget enig i pointen.)

      • Det var faktisk ret forfærdeligt med den trøje, Det er også derfor, at det har brændt sig ind på nethinden: Lille maskulin bevidst fyr (nok mest for at kunne adskille sig fra søster. Han insisterede da på at få neglelak på på et tidspunkt) fuldstændig febril og opgivende. Med det syn svor jeg, altid at lytte til hans maskuline behov om det så betød jeg skulle klappe traktordæk og glo på gravkøer i timevis.

  4. Når det kommer til overtøj gælder reglen om forskellighed ikke. Sådan er det bare. Det skal bare fungere og være til at betale.

    Gad godt have en pige som jeg kunne hælde blå ting på – Big time yndlingsfarve. Har det til gengæld lidt anstrengt med lyserød, men heldigvis klarer StoreKnægten selv det svenske. Han ELSKER lyserød og rød og lilla. Så jeg behøver ikke anstrenge mig. Kun med de små der arver kønsstereotypt fra nær og fjern, men gratis tøj trumfer altså (for det meste) svenskerreglen. Så tilsætter jeg lidt rød, lilla, lyserød og den slags ind i mellem. Det går sgu nok alt sammen.

    • Det gør det nemlig.
      Med Sønneke var jeg lidt udfordret af, at han er lige så bleg og lys som mig, så derfor var det bare blå og grønne farver, der klædte ham bedst… Æstetik vandt over svenskerregel… Men gik nu altid og ønskede lidt, at han ville falde for lyserødt – i det mindste var han ret glad for armbånd i en periode 🙂

  5. Men det er alligevel nemmere at være kønssvensker, når det kommer til piger. Det meste man kan købe i lyserødt, har enten palietter eller er i en meget fesen grisefarve. Så på trods af intentioner om det modsatte, har vi ufattelig meget blåt. Men har konsekvent købt lyserødt tøj, når det ikke skreg prinsesse. Har også planer om at han skal have en støvsuger (som oftest kun kan fås i lyserødt?), i håb om, at jeg kan bilde ham ind, at rengøring er sjovt.
    Må man se det hjemmebyggede køkken. Har selv planer om noget lignende, så inspiration kunne være dejligt.
    (ps. tak for the honorable mention i konkurrencen 🙂

    • Trods mine bedste intentioner kunne jeg heller ikke få mig selv til at putte knægten i lyserødt, medmindre han selv havde bedt om det, hvilket jo er ret inkonsekvent. Pigetøj nutildags er bare meget over the top…
      Jeg kan finde ud af noget med køkkenet, er selv farlig stolt af det – men det består altså delvist af et indkøbt BRIO-komfur, så det er lidt snyd…

  6. ja tak til feminisme – det er ligestilling og giver ungerne en chance for at være en “rigtig” dreng selvom de er stille og omsorgsfulde og kan lide at lege med perler – og pigerne en chance for at være en “rigtig” pige også de piger, der er fulde af krudt og elsker at snavse sig til og lege med biler. Når så det er sagt, så kan det være rigtig svært at være “svensker”, når det starter med at pædagogerne konstant kommenterer pigernes udseende og tøj fra vuggestuen af – og så til igår hvor vi var på besøg på en efterskole, hvor min datter nok ikke kommer til at gå; hun hviskede selv til mig ved synet af forstanderens powerpont slide hvor der under “valgfag” stod “pigeting” – “mor hvad er det der med pigeting for noget?”….WTF ! omverdenen er altså bare stålsat på at vores unger skal puttes i kasser…. *suk*

  7. Er rørende enig mht det utroligt begrænsede og kønsstereotype tøj, der hersker i disse år. Må købe Angry Birds tøj i drengeafdelingen, fordi ældstedatteren æææælsker det (suk, men det er nu så sødt, når hun bliver så begejstret for et stykke tekstil). Babypigerne bliver også konsekvent iført grå, blå og lilla – ikke-matchende that is, selvom det kan være udfordrende nok, da bedsteforældre er helt tossede med matchende outfits. Men igen; gratis tøj er bedre end umatchende tøj.
    Og apropos kønsstereotype pædagoger, så har pigerne i datterens børnehave – og KUN pigerne! – være på Barbie museum (sic). Håber, der er tale om en enlig svale, ellers føler jeg mig nødsaget til at vifte med en lilla ble eller noget.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s