Hvordan jeg solgte min sjæl og fik en stol, del 3 – den store finale

Nåmen… Der skal kåres en vinder!

Jeg har været stærkt underholdt af gættene i kommentarfeltet – ret sjovt at følge nogleogtredive menneskers filosoferen over, hvor mange spisebordsstole jeg egentlig har (og tak for de rosende ord indimellem!). Havde overvejet at afsløre størrelsen på vores lejlighed som hjælp, men var bange for, at det ville få den modsatte effekt. Tror ikke nogen ville ane, hvor mange møbler, det er lykkedes os at presse sammen i en tre-værelses på knap 80 m2.

Men nu til sagen: udover arvegods, ILVA(!)-møbler og almindeligt ragelse, viste optællingen følgende antal IKEA-møbler i de respektive rum.

  • Køkken: 0
  • Stue: 5 reoler (hej, mit navn er Mie, jeg er bibliofil), 1 TV-bænk, 1 skrivebordsskuffedarie
  • Soveværelse: 1 skab, 1 kommode, 1 seng
  • Børneværelse: 1 reol, 1 kommode (lavet til puslebord), 1 børnebord, 1 børnestol
  • Badeværelse: 1 skammel
  • Entré: 0

Oooooog…the dark horse, som jeg i sidste øjeblik kom i tanke om:

  • Altan: 2 klapborde, 1 bænk

Svaret bliver altså: 18 IKEA-møbler. Og det var det, som Lirum havde gættet. Tillykke! Send mig en mail med navn og adresse, så sender jeg dig videre mod Nomi-stolen. Og til alle jer andre: Tak for nogle gode svar, og fordi I ville være med!

Og så er dén integritet vist endeligt begravet.

Reklamer

3 thoughts on “Hvordan jeg solgte min sjæl og fik en stol, del 3 – den store finale

  1. 18 – det var alligevel mange. Jeg har altid tænkt mig selv som ikeaven, og hader, som åbenbart alle andre, ikke at shoppe derude – man kan få kage, og hotdogs og billige ting – hvorfor skulle man ikke elske at være derude. Alligevel kunne jeg kun tælle frem til 5 møbler fra IKEA, hvoraf en er købt brugt. Mine andre ikeakøb er nok endt i køkkenskabet.
    Bør du ikke slutte af med en boligreportage, så vi kan se IKEAmøblerne ? 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s