…den eneste fotobutik på Amagerbrogade altid har ferielukket, når jeg skal bruge den? Udenfor normale ferieperioder, forstås. Denne gang var det haste-fremkaldelser til Sønnekes familiebilledeprojekt, der stod på spil. Og med hans sidste tegning in mente, vaklede samtidig min retmæssige plads i familiehistorien, så der blev stået på hovedet i diverse kasser, gennemtrawlet en del ikke-børnehave-egnede par-selfies (fordi vi er fulde på dem – perverse svin!) og en enkelt, gemt barnedåbsinvitation blev dissekeret, før jeg stolt onsdag morgen kunne præsentere en kuvert med familiebilleder for den let undrende stuepædagog, der fortalte, at billederne altså først skulle bruges fredag…
…der findes mennesker (ja, du hørte mig, ‘Orama!), som sukker efter sne?! Sne??!!?! Hvad i hele hule helvede er det lige præcis, I savner? Frostgrader? Forsinkelse og/eller lammelse af al offentlig (og privat) trafik? Umuligt cykelføre? Glatte fortove? Eller bare muligheden for at blive gennemfrossen og våd på èn gang? Mærk jer mine ord, sne er vejrgudernes ondeste straf! Den har en begrænset æstetisk værdi på julekort og betragtet gennem et vindue i ferier, men ellers skal den hvide djævelskab bare holde sig væk fra mit kuldskære korpus. Vinterregn ftw!
…der tilsyneladende er enten en ny trend eller en gammel festival, jeg ikke har opdaget? Under en smådesperat jagt gennem byen på en passende kjole til et bryllup, stødte jeg på hele to (ja, det er samme belejlige en, to, mange-statistik, som den, jeg bruger på fotobutikkens ferielukninger) nogle-og-tredive-årige ekspedienter, hvis hår havde en underlig, halvt udvasket blå farve? Sidst, jeg så den stil på nogen, var i 9. klasse. What’s with that?
…så mange mennesker ikke forstår at bruge citationstegn korrekt? Hvor svært er det lige? (Alternativt er et nyt, ironisk lag, som jeg slet ikke har opfanget, ved at vokse frem i samfundet…)