Salg for begyndere

Mand og dame trænger til ny seng. Til jul får de et tilskud til formålet, og beslutter, at i januar skal det være.

Mand og dame har ikke mange penge, så de bliver enige om, at sengen ikke må koste over et vist beløb. De kigger på nettet, og beslutter sig for at købe en seng hos JYSK. “Man skal bare bruge mange penge på topmadrassen,” siger alle dem på nettet.

Mand og dame finder ud af præcis hvilken seng, de skal have. “Og vi skal ikke lade os besnakke til noget dyrere,” siger de til hinanden. Så tager de af sted til forretningen.

Mand og dame prøver senge i JYSK. De kan alligevel ikke helt holde sig fra de dyre senge, men heldigvis kan de ikke rigtig mærke forskel. Ekspedienten er for inkompetent til helhjertet at forsøge at sælge dem noget dyrere. Alt går efter planen.

Mand og dame beslutter sig for den allerbilligste løsning. Herefter kompliceres sagerne straks. Sengen er så billig, at fragten ikke er gratis. Intet er på lager. Ingen rabat gives. Ekspedienten er stadig inkompetent.

Mand og dame går fra forretningen, imens de diskuterer, hvor de skal låne en trailer, så de selv kan transportere sengen hjem. De beslutter sig for at kigge ind i sengeforretning på Holmbladsgade, hvor deres nemesis venter i form af en sød, kompetent og hjælpsom ekspedient.

Mand og dame prøver senge. Mand er rundforvirret efter alle de oplysninger om pocket-fjedre og latex vs. memory-skum og vil bare have en ny seng. Dame er ikke upåvirket af sin mors formaninger om at købe “ordentlig kvalitet” og tænker, at sengene i JYSK godt nok virkede lidt usle. Ekspedient tilbyder gratis lagner, gratis transport og 40% rabat på den billigste seng.

Mand og dame går fra forretningen efter at have købt en ny seng til 2000,- mere end det aftalte beløb og lykønsker hinanden for at have gjort sådan en god handel.

Reklamer

11 thoughts on “Salg for begyndere

  1. Må man være så fræk at spørge, hvad sådan en seng koster? Vi har også en ufattelig dårlig seng og ditto økonomi herhjemme.

    • Jamen, det må man da. Unique boxmadrasser fra Living Bed er på tilbud rundt omkring, vi fandt to + topmadras til omkring 6000,-. Så kommer der ben og transport oveni, men man kan jo finde sig en flink ekspedient hos Delfin Sengecenter og forhandle lidt…

    • Hehe, sandt nok… Man bliver nok bare lidt nøjsom, når man har sovet så længe i en udbanket IKEA-seng. Men tror, min ryg vil sætte pris på det!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s