Vinterbarn

Som set før, udløste min fødselsdag en gang sygdom (holdt festen weekenden inden, så nej, det var ikke den slags sygdom). Et mærkeligt, tilbagevendende fænomen i mit liv. Jeg tåler nok bare ikke fødselsdage så godt. Eller også er det lagkage.

Det gode var, at al den snot og feber kunne vende opmærksomheden væk fra den snigende depression over at være 31 og stadig uden voksenarbejde. Og da dårligdommen svandt, stod weekenden klar med Jyllandsbesøg og børnekaos til at videreføre distraktionen. I svigermors reoler fandt jeg Dea Trier Mørchs Vinterbørn og hensvøbte de sidste sorte tanker i den genkendelige beskrivelse af et sted og en tid spændt ud mellem frygt og forventning, drama og dagligdag. Ren balsam for januarsjælen

IMG_7208

Reklamer

5 thoughts on “Vinterbarn

  1. Jeg kan godt forstå det er træls at være arbejdsløs efter en lang uddannelse. Det har jeg også prøvet. Jeg var bare fra 31- 33 og det var nok den værste periode i mit liv. og havde ingen børn. Nyd da at du har tiden med dine børn. Den kommer aldrig igen og de er så små. Du kunne jo vælge at have dem hjemme?
    Arbejdet skal nok komme. Jeg var 35 og havde 1 barn da jeg fik mit første rigtige arbejde. Nogle gange kan jeg stadig knibe mig selv i armen fordi jeg tror det er en drøm at jeg nu har to børn og stadig et rigtigt arbejde. Når jeg tænker over hvor sent jeg kom i gang med arbejdsliv bliver jeg nogen gange svimmel. Men nu er jeg der hvor jeg vil være og det kommer du også. Indtil da så nyd tiden med dine små børn,

  2. Ha, voksenarbejde. Det ord planker jeg lige til kartoteket. Det er nemlig også præcis det, jeg mangler.
    Speltmor, det der med at vælge at have børnene hjemme? Hvornår er det så lige man skal søge jobs? Og hvad med det der underligt formede hul, der kommer i ens cv?
    Men i øvrigt rart at høre, at man kan få sig et rigtigt arbejde (voksenarbejde) og beholde det, selvom man kommer sent i gang.

    • Ordet er dit 🙂 Det værste er, at så mange andre tilsyneladende har haft et, siden de var først i 20’erne. Sådan føles det i hvert fald…

  3. man kan fx have et ubetalt skrivearbejde ved siden af. Man kan nok godt finde et par timer om ugen til at skrive i selvom man har børn hjemme. Det underligt formede hul? I nogle jobs fx mit er det da ikke dårligt at skrive på CVet at man har hjemmepasset sine børn.

    Ja når jeg ser på min egen vej endte det slet ikke så dårlig som jeg frygtede – men som sagt det sidder i en længe efter

    • Jeg har faktisk nogle gange overvejet at passe børn hjemme, men der er flere grunde til, at det ville fungere dårligt. Blandt andet har jeg endnu ikke oplevet en barsel, der ikke også indeholdt en depression.
      Som Den Sure påpeger, så er der også et praktisk aspekt i forhold til arbejdsmarkedet og faglighed: Nogle mennesker kan godt gå hjemme med to børn og samtidig få andet end husarbejde fra hånden. Jeg kan ikke.
      Jeg er ikke nødvendigvis tilhænger af, at børn behøver komme i institution som små, men jeg har ikke lyst til at kaste mig ud i alternativet.

      Det til en side, så er det virkelig rart at høre om andre der får deres job i 30’erne!! Du giver mig håb (og tak for medfølelsen)… Og ja, jeg gør, hvad jeg kan for at nyde den ekstra tid med børnene, der trods alt er. Som først studerende og dernæst arbejdsløs bliver man sikkert hurtigt forvænt med den slags… 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s