Had og bolig

Den lejlighed vi bor i, var i sin tid ment som en midlertidig løsning. Vi har nu boet her i tre et halvt år, og jeg hader det.

Jeg hader kvarteret, jeg hader at bo på 3. sal med tre små børn, jeg hader den usle, katteoverskidte legeplads, og jeg hader at vi bor 40 min. fra børnenes institution, legekammerater osv. Jeg hader at bo i noget, der ikke føles som hjem, og heller aldrig kommer til det.

Så jeg har begået en frygtelig fejltagelse og forelsket mig. I en lejlighed. Lige ved siden af børnehave og vuggestue, i det kvarter vi engang boede i. Og den er billig. Faktisk så billig, at vi nærmest har råd til den nu, uden mig på arbejde. Og der er plads, åh, hvor der er plads. Jeg ved godt, at der næppe er nogen, der vil låne penge til en arbejdsløs og en folkeskolelærer med tre små børn. Men jeg har alligevel booket et møde i banken i næste uge og en fremvisning i dag.

Som så blev aflyst igen, da ejendomsmægleren ringede i formiddags og sagde, at den var solgt. Min lejlighed. Som jeg allerede havde indrettet med langbord i køkkenet, fodboldmål i gangen og Frida Kahlo-plakat i kontoret-skråstreg-gæsteværelset. Og eftersom jeg er et psykisk ustabilt menneske, så græd jeg (ventede dog til efter, jeg havde lagt på, husker stadig tydeligt den gang, jeg brød sammen på et ejendomskontor…). Og spiste alt Sønnekes fredagsslik. Og græd noget mere. Og hader dem, der har købt min lejlighed (som jeg ALDRIG havde fået lov at låne penge til alligevel!!).

Vi er sunde og raske og rimelig glade, og det er virkelig ikke kun tomme ord, når jeg belærer Sønneke om, at man skal være taknemlig for det, man har, for det er jeg. Lige nu er jeg bare også lidt træt af det hele.

Træt af det hele og på vej ned med endnu et skema til a-kassen og derefter ned og købe noget nyt slik til Sønneke. Livet går videre.

Mens Henning stod med en frappé og nød udsigten fra sin nye villa, slog det ham, at han aldrig havde hørt mere til den 'anden køber', som mægleren havde nævnt.

Mens Henning stod med en frappé og nød udsigten fra sin nye villa, slog det ham, at han aldrig havde hørt mere til den ‘anden køber’, som mægleren havde nævnt.

Reklamer

20 thoughts on “Had og bolig

  1. Man kan ikke være taknemlig hele tiden.
    Til gengæld fik billedet af Henning mig til at hvine af fryd. Jeg ved ikke lige hvad det siger om min person

  2. Åh, føler med dig. Jeg ville også ha’ tudet…. Faktisk nok allerede inden jeg fik lagt røret på. Krydser fingre for du finder noget andet til jer. Heldigvis har du ikke mistet din fantastiske Lego-sorte-humor som fik mig til at grine højt.

    • Ja. Men jo også åndssvagt at begræde tabet af noget, man aldrig har haft – hvis jeg må være så poetisk… Drømmen var bare så levende!

  3. Hvis det kan være en trøst så er vi flere, der bor på alt for lidt plads med 3 børn i en 3 værelses (og er arbejdsløse….. Og bor på Amager).

    • Der må findes støttegrupper til folk som os… Eller bare jobs!
      Man skal jo som sagt ikke være utaknemlig, men det var nu ikke liiige sådan, jeg havde set mig selv som 31-årig… Men altid rart ikke at være alene 😉

      • Altså man må sguda godt være utaknemmelig! I hvert fald nogle gange. Kravet om altid at skulle være så fordømt taknemmelig er noget af det værste, man kan udsætte sig selv for. KH damen der engang boede på fjerde med to små børn og også troede, hun skulle være glad for dét.

      • Sandt nok. Synes jo bare, at man skal tænke på de ufrivilligt barnløse, de syge, osv…
        Men åh, hvor er jeg træt af at være – relativt – fattig! (There, I said it!)

  4. Se det fra den lyse side, det er bedre med tre små børn end teenagere:) så ville manglen på plads nok være mere akut.

  5. Er lige helt underlig og kommenterer på ældgammelt indlæg. Men en dag vil jeg gerne høre historien om hvorfor I bor som I gør. Hvis man må høre den.

    • Det tror jeg godt, man må… Men det vil nok kræve en hel del legetøjs-staffage at gøre vores hovedløse boligvalg og anspændte økonomi spændende… 🙂

  6. Pingback: På opfordring – en fortælling om tre boliger | nom de mie

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s