Popcorn og Panoptikon

I år er det 30 år siden, Michel Foucault døde. Kendere og humaniora-studerende vil vide, at han var manden bag begrebet magt gennem selvdisciplinering: fænomenet der får os alle sammen til holde for rødt, reservere nattøj til hjemmebrug og spise 600 g frugt og grønt om dagen. Eller som minimum få dårlig samvittighed, når vi ikke gør det. Selverklærede oprørere mod helsefanatisme, nypuritanisme og Big Brother-samfundet elsker at hævde, at Foucault har mere ret end nogen sinde, og at vi alle sammen befinder os i et nyfascistisk mareridt af konstant overvåget selvdisciplin. Til det siger jeg: gør det politiske privat og mød min nye bedste ven, karamelpopcorn.

Selv den største mængde selvdisciplinering han ikke få dig til at lade dem være, og selv den største mængde selvdisciplin kan ikke få dig igennem en hel pose af de sukkerglaserede vidundere (ja, pose, jeg bruger udelukkende mikrobølgeovn-udgaven – det er jo for fanden fremtiden, folkens!). Hvilket gør karamelpopcorn til et fascinerende paradoks – vel at mærke af den slags, der sender dig til tælling på sofaen med halsbrand og kvalme, mens du i en døs rækker ud efter en håndfuld til.

Så derfor: begrænsningens ædle kunst, mine grevskaber! Man nøjes seføli bare med kun at lave karamelpopcorn af halvdelen af posen til at starte med… Der findes mange bedre opskrifter end min på nettet, men ingen lige så upræcise: Det sidste af en pakke smør (skal vi sige 20 g?), noget der godt kunne være en halv deciliter sirup og et par solide spiseskefulde brun farin varmes i en gryde. Når det er smeltet sammen, vendes de nypoppede popcorn i, og køler derefter af på et stykke bagepapir (og pas nu på, sådan en sukkermasse bliver psykopatvarm, og man tror altid, man lige kan smage en…taler af bitter erfaring!). Eller, hvis man er en doven husmor som undertegnede, hældes hele herligheden direkte i en skål og køler af foran et afsnit af Mad Men (‘Lastmover’, siger du? Pffh! Det ord er forbeholdt dem, der stadig laver popcorn i en gryde).

Men hvad så med den anden halvdel af popcornene? Ja, de skal sandelig ikke snydes! De kan vendes med en stor teskefuld (godt) karrypulver, så er de med i det gode selskab og kan spises, mens de andre køler af, så man slipper for brandsår på tungen. Alt sammen går det godt med rigeligt alkohol og eventuelt en cigaret bagefter. Velbekomme, og husk at vinke til overvågningskameraerne.

IMG_7215

Kokken anbefaler altid produkter med kvalitetsgaranti på indpakningen.

 P.S. For en bedre introduktion til Foucault, anbefalede en af mine undervisere engang Dag Heedes Det tomme menneske. Tippet er hermed givet videre.

Reklamer

4 thoughts on “Popcorn og Panoptikon

  1. Der er få mennesker igennem hele verdenshistorien, jeg hader mere end Foucault. Så er det sagt. Men det er nu mere pga. begrebet “deconstruction” end det er pga. popcorn. 😉

    • Hvad?! Han er inkarnationen af bøssefeministisk socialkonstruktivisme, what’s not to love? 😉
      Må indrømme, at mit kendskab til Foucault er for overfladisk til, at jeg kan føre en helhjertet forsvarstale for ham. Jeg kender ham kun for diskursanalyse, magt og genealogisk metode, og det har jeg syntes gav meget god mening…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s