Er for træt til at finde på en rammende overskrift…noget med nemesis

Så så man lige mig tænke: “Ah, nu lysner det godt nok. Når først børn bliver halvandet, så går det alt sammen meget lettere. Og SÅ hårdt har det da heller ikke været for vores parforhold at få tvillinger? Faktisk er det jo slet ikke så hårdt med tvillinger, som man altid går og siger.”

Så så man lige miniskinkerne blive møgsyge på skift over weekenden. Og mig og manden have verdens mest hjernedøde midnatsskænderi om, hvor det forpulede termometer er (og hvor ER det egentlig?).

Så så man mig gå i supermor-mode og sidde ret op og ned i sofaen hele fredag nat, med en feberhed skinke klasket sovende sammen i favnen og en anden feberhed skinke snorkende blidt ved siden af. Afbrudt cirka hver halve time af skrig, vræl, vandpåfyldning og desperat roden efter sutter (stadig med skinke klasket sammen i favnen og begyndende ondt i ryggen). Mens jeg tænkte: “Det her kan jeg sagtens klare. Man lærer jo nærmest at undvære søvn. Og det er faktisk rart at mærke, at de bare har brug for mig og al min totale sejhed lige nu.”

Så så man mig og manden blive ført sammen af natttens/morgenens/dagens strabadser og som rene krigskammerater konsolidere vores tætte bånd over en halv flaske whisky lørdag aften, da børnene endelig sov igen. Og gå i seng sådan cirka en time inden de vågnede, for så seje er vi.

Og så så man os have verdens længste søndag, man så alle børnene fortsætte deres elendige natterutiner, og man så mig have tømmermænd helt til i dag, mens jeg overvejer, hvornår de højere magter nogensinde vil bevilge mig noget sammenhængende søvn. Måske når jeg holder op med at være så pisseselvtilfreds.

"Nej, jeg skulle nok ikke have erstattet nattesøvn med MDMA, umiddelbart inden jeg tog på patrulje," indrømmede Kommisær Povlsen ved det efterfølgende retsmøde.

Kommissær Povlsen havde aldrig haft det store søvnbehov, men det havde nok været at presse citronen med al den methamfetamin umiddelbart inden morgenpatruljen. “Den skovbørnehave bad selv om det, ” udtalte han ved det efterfølgende retsmøde.

Advertisements

9 thoughts on “Er for træt til at finde på en rammende overskrift…noget med nemesis

  1. Har i andre der har overlevet som forældre til tvillinger, I kan få nogle gode råd af? Er lidt nysgerrig hvor meget kom det bag på jer at der lige pludselig var to?

    • Nej, ingen tvillinger i omgangskredsen, desværre. Der var min mødregruppe, men det døde lidt ud, da skinkerne gik i menneskepanik omkring 6-måneders-alderen…

      Det kom sindssygt meget bag på os, ingen tvillinger i familien, osv. Må skrive om det en dag, men i korte træk var det en temmelig surprise-agtig nakkefoldsskanning – som fik mig til at speedsnakke i to dage, og manden til ikke at sige et ord cirka lige så længe…

  2. Jeg slår den med natterodende tvillinger på 1½, med tilbagevendende diarre, opkast og feber og specialedeadline om 9 dage! Og flytning om 12 dage! Og forsømt stort barn, der i går formulerede en klage der indeholdt sætningen: “Jeg savner dig meget og synes aldrig du har tid til at høre på det jeg siger” – Av mit hjerte!

    • Ååårh, avs! Hvor er det forresten fint formuleret, på den lidt hjerteskærende måde, altså.
      Du vinder!!! Det lyder komplet uoverskueligt dét der – og diarre slår i øvrigt alt… Medfølelse og heppen herfra!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s