Præstationsangstens sved

Så skete det igen. Har fundet et opslag til en stilling, jeg så gerne vil have, at jeg får ondt i maven, bare jeg læser det. Så hvordan griber man det lige bedst an?

Man går naturligvis i akut panik, krydret med masser af præstationsangst, forlænget med lidt apati… I Kunsten at udsætte tingene, giver professor ved Stanford, John Perry, en meget rammende gennemgang af den slags fantasifulde perfektionisme, der leder direkte til pinefuld udsættelse:

“(…)Her stjæler min fantasitilværelse med det samme hele billedet. Jeg forestiller mig, at jeg skriver den mest vidunderlige bedømmelse. Jeg forestiller mig, at jeg læser manuskriptet utroligt grundigt igennem og kommer med en evaluering, der hjælper forfatteren med at forbedre sin indsats. Jeg forestiller mig, at forlæggeren modtager min anbefaling og siger, “Hold da op, det er den bedste bedømmelse, jeg nogensinde har læst.” Jeg forestiller mig, at min bedømmelse både er fuldstændig præcis, fuldstændig fair og til utrolig stor gavn for både forfatter og forlægger.
Hvorfor har jeg den slags fantasier? Det må guderne vide. Eller måske min psykiater.”

Og åh, hvor kan jeg genkende det. Har jo allerede oplevet flere gange, hvordan arbejdsgivere falder i svime over min ansøgning og indtages af min person til samtalen. I mit hoved, that is.

Løsningen er helt sikkert, som John Perry også foreslår, fra start at forkaste alle sine prætentiøse forestillinger om at levere det perfekte stykke arbejde.
Problemet er bare, at når man i disse tider skal have den mindste chance for at komme til samtale, så skal det jo for fanden være en prisvindende, jordrystende og helt igennem perfekt ansøgning! Ikke desto mindre har jeg nu forsøgt mig med noget tilstræbt uperfekt. Som forhåbentlig er godt nok (*selvbedragsflash*). Og der er endda først deadline i morgen.

(Og hvis dette indlæg virker lidt uskarpt eller ude af sync, så er det bare fordi, jeg er meget træt og har brugt de sidste mange timer på at formulere kompetencer, erfaringer og anden varm luft i en nogenlunde spiselig form. Har alvorlige ridser på min tekstradar.)

"Der findes ikke en situation, der ikke kan klares med lidt planlægning," havde Kennys far altid sagt. Han tog grusomt fejl.

“Der findes ikke en situation, der ikke kan klares med lidt forhåndsplanlægning,” havde Kennys far altid sagt. Tydeligvis havde han aldrig  prøvet at snuble over den forhistoriske rumportal i krydset mellem Østergade og Wessels Boulevard.

Advertisements

6 thoughts on “Præstationsangstens sved

  1. Knpw the feeling! Jeg er kommet til et punkt hvor jeg egentlig bare skynder mig at skrive en side med noget der virker logisk, lader den ligge et par timer og kigger på den igen. Jeg prøver at lave dem forskellige og personlige og krydser fingre. Om det er et godt tip ved jeg ikke. Jeg har trods alt været ledig i halvandet år.

  2. Medmindre der er noget i din blog, du ikke vil vise for en arbejdsgiver, hvorfor så ikke linke til den.. Ved godt, at det ikke står øverst på ens cv at man har tre børn, men det har nu engang aldrig været det, jeg blev afvist på ( bare manglende kvalifikationer, tak) Du kan meget med ord, meget med humor, og en selvindsigt som få.. Held og lykke 🙂

    • Tak og tak 🙂
      Har overvejet at linke, men synes på en eller anden måde, at min blog oser af mangel på professionalitet… Lidt for mange kiks og branderter og almindelig ugidelighed. Og så kom jeg til at tænke på, at hvis man nu rent faktisk fik jobbet…så havde man pludselig sin chef som læser 😦
      Men overvejer stadig. Om ikke andet, så bare for at prøve noget nyt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s