Mies guide til anvendt pædagogik

Som udgangspunkt er det vigtigt at behandle alle sine børn lige skødesløst.
Man kan for eksempel (i samarbejde med sin med-forælder) glemme alt om december-forældrekaffearrangementet i vuggestue/børnehave. Herefter ankommer man alene (den anden forælder er naturligvis på arbejde), lidt for sent til rigtigt at deltage.
På denne måde har man ikke tid til snakke med nogle af de andre forældre i vuggestuen, man kan bare proppe sine to forsømte yngstebørn i flyverdragterne, og så skynde sig ned til storebror. Som for første gang i sit liv har gået Lucia-optog sammen med de 11 andre børn i storegruppen En.Fucking.Halv.Time.Tidligere. Og som naturligvis er opløst i gråd over, at hans to latterlige forældre hverken stod parat med kameraet da Sønneke bar lyset frem eller overhovedet mødte op til forældrekaffe (men vuggestuepædagogen kunne naturligvis fortælle, at hans lillesøstre havde været helt oppe at ringe, både under øverunden og så da han kom forbi den ‘rigtige’ gang. For En.Fucking.Halv.Time.Siden. Endnu et Kodak-moment direkte til den mentale papirkurv). For at føje spot til skade kan man eventuelt begynde at hulke lidt selv, bare for at det hele ikke skal handle om børnene.

Men den slags kan enhver amatør jo gennemføre så let som ingenting. Næh, vil man være rigtig pro, så husker man som udgangspunkt næste forældrekaffe. (Og hvis man er med-forælderen, husker man at lægge sig syg samme dag). Når man (igen) ankommer alene, skynder man sig op til de mindste først, stik mod al fornuft. Skifter en snavset ble, afværger et sammenbrud, siger tre sætninger over en lunken kop kaffe, tørrer fingre fri for appelsin/banan/snot og halser (hvis man kan bruge det udtryk om at bugsere to børn + flyvedragter og tvillingeklapvogn halvanden etage ned i en bygning fra det sene 1800-tal) nedenunder til børnehaveafdelingen.
Hvor hele selskabet har været betydeligt mere effektive end i vuggestuen og derfor allerede har ryddet lokalet, taget overtøjet på og efterladt intet andet end to stuepædagoger og – rigtigt gættet – en Sønneke parat til at opløses i gråd over, hvor latterlige hans forældre er.
I det desperate trøsteforsøg der følger, skal man naturligvis huske at nævne, at man har været oppe og drikke kaffe i vuggestuen. Bare så knægten er helt på det rene med, at hans søstre til hver en tid vil blive prioriteret over ham. Og husk også det der med at snøfte lidt selv. Det skal ikke alt sammen handle om ham og hans følelser.

(P.S. Jeg vil gerne have lov at takke yndlingspædagogen for at invitere det sørgelige selskab ind på stuen til kaffe og Lego, idet hun samtidig ødelagde sin egen mulighed for at gå tidligt. Og min søns letpåvirkelige sind, som efter et stykke tid gudskelov kunne bestikkes med tyggegummi plus lovning om dessert og Bumles Eventyr, når søstrene var puttet. Hvis nogen ellers vil mig noget, så har jeg gravet mig ned i hul af skam og dårlig samvittighed. I det mindste er her også cigaretter.)

Når talen faldt på, hvordan de klarede at behandle trillingerne ens og forskelligt på én gang, plejede deres forældre bare at skifte emne.

Når talen faldt på, hvordan de klarede at behandle trillingerne både ens og forskelligt på én gang, plejede deres forældre bare at skifte emne.

Advertisements

13 thoughts on “Mies guide til anvendt pædagogik

    • Hahaha, yes! Lad os straks placere ansvaret andetsteds!
      Jamen, jeg ved det ikke, der er ellers meget rart, men de synes åbenbart, at vi skal komme hinanden ved og den slags syge, syge ting…

  1. Klasse-kommentar, dér, Sure 🙂
    Og trist historie, Mie, men er vi ikke alle bare lorteforældre ind imellem? I går bebrejdede jeg mig selv, at jeg i forgårs aftes var træt og stresset og derfor hidsede mig op over ingenting og gjorde min datter rigtig ked af det. I dag kan jeg så hygge mig med at bebrejde mig selv, at jeg i går aftes gjorde nøjagtig det samme. Jeg håber, jeg kan være lidt mere voksen i aften. Måske ved at prøve at huske på, hvem af os det er, der er 7 år?

    • Jo, følte mig bare ekstra lortet, fordi jeg begge gange fuldstændig kunne sætte mig ind i, hvordan han havde det… Og selv var lige så ked af det, især med Lucia-optoget. Det kommer til at hjemsøge mig i årevis. (Om ikke andet, så er vi nu kvit mht. fødslen. Næsten, i hvert fald..)
      Tak for støtten – og åh, hvor jeg også kender den med at hidse sig op. Igen og igen. Og fortryde. Igen og igen.

  2. Min ene halvdel vrider sig i sympatiskam. Min anden halvdel skraldgriner.
    Skriv noget mere sjovt nede i hullet. For min skyld må det gerne være om noget mere skammeligt. Det hjælper at sprede det ud.

  3. Jeg har tvillinger på 4 år og en storesøster på 6 år og i det år de gik i samme børnehave var de allerværste dage forældrekaffe dagene. Jeg ved ikke hvem der har opfundet det lort. Så sad jeg der med 3 børn der alle ville sidde på et knæ og jeg har kun har to. Imens jeg forsøgte at smile og småsnakke med alle de perfekte forældre med deres perfekte børn.
    nå ved ikke helt hvad jeg ville sige med det, andet end gud hvor jeg kender følelsen.

    • Hvilket er virkelig rart at høre!
      Hvor gror alle de der perfekte forældre deres perfekte børn? Og hvordan virker de så afslappede til de der arrangementer? Som om de faktisk nyder det? Jeg sidder hver gang og klamrer mig til mit engangskrus, splittet mellem børnestress og angsten for at sige noget åndssvagt og/eller malplaceret til nærmeste forælder hvis barn og navn, jeg ikke kan huske…

      • Sådan har jeg det også!
        Imens så sidder jeg og håber på, at mine børn ikke tager 3 boller på en gang og kun spiser glasuren, men det gør de altid, nogen burde opdrage dem lidt.
        Nu har forældrerådet indført fællesspisning. Jeg gør det ikke, mine børn har heldigvis ikke fatte det og hvis det står til mig, så kommer vi aldrig til det. Ville ønske, at jeg var en mor der kunne rumme andre forældre og deres børn og kunne hygge mig imens. Men jeg kan bare ikke. Så jeg må bare håbe på at mine børn ikke bliver skadet af mine manglende evner.

  4. Der er ingen der har perfekte børn og alle hader de der kaffeting. Blev rigtig glad da julearrangementet blev afskaffet, slut med at stå m tre små børn fra baby til fire år sammen med et ton andre svedende forældre og børn der ikke kan se noget for voksne og en medforælder på arbejde. Det er først nu hvor yngste er på sidste år at d kan lade sig gøre at drikke det kaffe.vores gamle nabo havde sådan et fedt udtryk – husmorbenzin. Det var portvin, man udskifter bare med det man kan li’. Jeg havde et par somre hvor jeg drak en del af det færdigblandede cosmopolitan på smirnoff flaske. Den stod lige inde i køleskabet m skruelåg. Synes ikke jeg kan se der er sket noget ved det. Du bragte mig lige et par år tilbage 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s