Engle og dæmoner og brødjobs

Ifølge min ydmyge analyse er hele arbejdsløshedsbranchen en syg kolos på lerfødder, der bare suger flere og flere underkvalificerede plattenslagere og overkvalificerede desperadoer ind. Og da mit umiddelbare møde med omverdenen gerne er præget af et sort/hvid-filter, der får Dan Browns persontegninger til at ligne nuancerede psykologiske portrætter, vil jeg så gerne hade min jobkonsulent hos anden aktør (hvem fanden har i øvrigt stadfæstet det udtryk? Det oser jo langt væk af udefinérbar svindel!).
Desværre for min kasseinddeling af mennesker, er han bare så flink og empatisk og god til at lade som om, han ved, hvad han snakker om. Ligegyldig hvor høj en hånlatter, jeg i smug slår op over hans CV og hvor megen mistro jeg nærer til hans branche i al almindelighed og hans arbejdsgiver i særdeleshed, så føles det faktisk, som om han er der for at hjælpe mig.

Det kan godt være, han bare har en interesse i at holde mig i systemet længst muligt. Men jeg kan virkelig godt lide, at han tilskynder mig til at søge inden for mit faglige område og uddannelsesniveau og lade andre om at være tjenere.

Og jeg kan ekstra godt lide, at en af hans andre klienter åbenbart allerede havde fået afslag fra det sted, jeg endnu ikke har hørt fra.
1 down, 433 to go.

Ville de tage en bus kørt af denne kvinde? (Hint: Jeg har hverken stort eller lille kørekort.)

Ville de tage en bus kørt af denne kvinde? (Hint: Jeg har hverken stort eller lille kørekort.)

 

Advertisements

4 thoughts on “Engle og dæmoner og brødjobs

  1. Ha ha! Jeg ved det: Der er egentlig ikke noget at grine af, men beskrivelsen er blot alt alt for genkendelig for mig, som var gennem samme sindssyge karrusel i 80’erne. Sært, at der (heller)ikke er sket noget på den front.

    • Akja, var det Marx, der sagde, at historien gentages som farce? I dette tilfælde var den vist også en farce til at begynde med… Min sympati i retrospekt!

  2. Jeg har også en megasød mand til at være min konsulent hos anden aktør. Det ændrer dog ikke på at stedet intet kan gøre for mig eller andre. På et kursus i deres regi, blev vi i ramme alvor rådet til at søge arbejde i samme branche – altså anden aktør/opkvalificering af ledige. Deres upåklagelige logik: når der er lavkonjuktur i andre brancher, er der højkonjuktur i ledighedsbranchen…

    • Det er så sygt… Én ting er hele det omfattende kontrolsystem, man bliver en del af. Men man begynder jo at få en snigende fornemmelse af, at ethvert nyt tiltag og instans også bare blive oprettet for at holde nogle andre i arbejde. Hvilket samtidig kræver, at alle vi andre bliver holdt ude af arbejde…

      Min a-kasse har også i ramme alvor indbudt til møder med overskriften: “Bliv jobkonsulent!”. Arhmen, helt ærligt?! Og så er det jo nemlig, man sidder til jobkonsulent-møder og tænker: “Those who can’t do… Hvordan var det lige, du fik det her job?”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s