J’accuse mig selv

Til jer i metro-elevatoren her til morgen.

Lad mig starte med at sige, at vi egentlig ville have taget Christiania-cyklen (og dermed generet folk på cykelstierne i stedet), men mine knæ gjorde knuder, så det blev offentlig transport – et valg der efterlod alle utilfredse.
Derudover er mit eneste forsvar, at min søn lige havde forsøgt at bide mig i armen, mens hans søstre startede en skrigekonkurrence. Hvilket naturligvis ikke berettigede mig til at holde elevatordøren åben, mens jeg truede med, at så gik vi ud igen (strengt taget truede jeg vist mest med, at det var ham der skulle ud, men lad nu det ligge til de sociale myndigheder).

Men honestly, people: at komme med nogen som helst kommentarer, rettelser, stikpiller eller grynt i retning af en tydeligt tyndslidt mor med skrigende tvillinger i klapvognen og en sparkende fem-årig i strakt arm er sgu da et darwinistisk selvmord af dimensioner. I kunne lige så godt have forsøgt at kidnappe en bjørneunge fra dens mor.

Og så var sætningen ‘vi er altså nogle, der skal skynde os’ måske heller ikke helt gennemtænkt, vel? Eftersom I stod ti mennesker og så både raske og rørige ud, var I sådan set selv ude om, at jeg hvæsende bad jer om at tage rulletrapperne, hvis I havde så pissetravlt. Og bemærkningen om, at I jo havde været ‘så flinke at holde elevatoren’ for mig (seriously?!!), kunne heller ikke afføde andet svar, end at jeg ikke gav meget for jeres ædelmodighed, når elevatoren mig bekendt var forbeholdt gangbesværede.

De efterfølgende pip om, at elevatoren var for alle (WRONG AGAIN!!), og at jeg ikke kunne vide, om I var gangbesværede (nej, og jeg undskylder over for dem, der rent faktisk var det, men det ville sgu da være et statistisk særtilfælde af dimensioner, hvis ti mennesker i deres bedste alder havde valgt at holde begrænset førligheds-træf midt i morgentrafikken), kan I også stikke skråt op.

Men jeg vil gerne sige undskyld for det med døren. Og at jeg startede skænderiet. Det var faktisk ikke i orden, og hvis det kan trøste jer, så var jeg både ked og skamfuld lang tid efter.

Mest fordi jeg fremstod som den sure, selvretfærdige småbarnsmor, jeg jo overhovedet ikke er.

Kan aldrig beslutte mig for, hvilket hoved jeg skal tage på om morgenen. Ender som regel med den nemme løsning.

Kan aldrig beslutte mig for, hvilket hoved jeg skal tage på om morgenen. Ender som regel med den nemme løsning.

Advertisements

8 thoughts on “J’accuse mig selv

    • Den bruger jeg næste gang! Manden har overbevist mig om, at min vrede var berettiget, og at det var de andre, der var nogle selvretfærdige røvhuller, så skam er nu erstattet af retfærdig harme. De kan bare vente sig… (Må nok hellere cykle i morgen. Knæ eller ej.)

  1. jeg er med dig! Jeg er ikke superbegejstret for børn, der fylder offentligt (skyd mig!), men er langt mindre begejstret for rørige mennesker, der tager elevator (eller rulletrappe). Og mor til tvillinger og femårig; der holder man jo bare kæft og holder ind.

    • Jeg er skam heller ikke selv superbegejstret for fyldende børn – især ikke, når det er mine egne 😉
      Men åh, folk der ufortjent benytter metro-elevatorer… don’t get me started! Pøblen i morges kunne jo så heller ikke vide, at jeg er komplet fed up med alle dem, der bare vader ind foran kørestolsbrugere og barnevogne og nægter at vige ‘deres’ plads for ham med cyklen – selv når de bliver bedt pænt. Eller folks selvtilfredse smil, når de holder elevatordøren eller lader én komme først ind med klapvognen… Føler I jer heltemodige, så tag trapperne!
      (Hm, stadig lidt vrede gemt fra i morges, ser det ud til… 😀 )

  2. Du havde alt ret til at være vred:) Godt gået. Folk skal holde mund når der er små børn og femårige der er på tværs for vi mødre gør det sgu så godt vi kan! Og da jeg er gangbesværet med stok (sclerose) og samtidig mor så vil jeg bare lige sige, at elevatoren er til os- ikke til folk der sagtens kan tage rulletrappen. Jeg har faktisk haft folk der har sagt til mig, at det er synd for mine børn at de skal trækkes med en handikappet mor!?! Og nogle har spurgt. hvad jeg skal bruge stokken til!?! Tror de det er en joke jeg render rundt med en stok?? Midaldrene mennesker med voksne børn er dumme for de har glemt hvordan det er at have små børn. Så de er bebrejdende og kloge Åger…. Jeg tager hatten af for din skælden ud – det var helt i orden. Du er sej:) Go’ weekend.

    • Da jeg skrev indlægget følte jeg mig som en dum kælling – bryder mig ikke om skænderier i det offentlige rum, og synes det er SÅ latterligt, når andre råber i trafikken eller skælder ud i supermarkedskøen. Men nu føler jeg mig nærmest som en folkehelt 🙂 God weekend til dig også.

  3. Åh, hvor ville jeg gerne have været med i den elevator – ikke for at være endnu én af dem, der sagtens kan tage rulletrappen, men for at være på din side i skænderiet 🙂 Sikke en omgang, du har måttet høre på! Elevatoren ER sgu da for gangbesværede. Og bemærkningen om, at nogen af dem skulle skynde sig, er da helt hen i vejret. Metro-elevatorer er ikke ligefrem kendt for at være særlig hurtige, og altså, hvor meget tid er det lige, de tror, de har mistet?! Dine kommentarer til dem er helt berettigede, og jeg synes ikke, du skal hverken være ked eller skamfuld over din reaktion.

    • Hov, din kommentar var røget i spamfilter, det beklager jeg! Især når den indeholder så massiv en opbakning! 🙂
      Tak, i hvert fald. Rart at vide, at nogle derude har min ryg.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s