Kaptajnens logbog: Intet land i syne, men i det mindste er det fredag

Min biologilærer i folkeskolen var en kæk dame, der ikke blev pinligt berørt over noget og gerne delte ud af egne erfaringer (det lyder måske potentielt tåkrummende, men hun var sød, og vi kunne godt lide hende). Hun havde blandt andet en mængde gode forslag til brugbare ikoner, når man skulle markere sine menstruationsperioder i kalenderen…
Jeg kom til at tænke på hende i går, da jeg overvejede, hvilke ikoner jeg kunne bruge til at markere dage, hvor jeg ikke tuder over:

  1. Min jobsituation
  2. Vores boligsituation

Bare for at huske, at de også findes (i går var selvsagt ikke en af dem).

Nå, om ikke andet så førte min frustration til, at jeg besluttede at maile to gamle bekendte fra hhv. kollegie- og gymnasietiden, for lige at stikke en føler ud på deres arbejdspladser. Velvidende at de anprisninger, de har mulighed for at give mig med, primært angår mit alkoholindtag. Men de svarede begge beredvilligt og løsningsorienteret samme aften, så nu må vi se…
I mellemtiden markerer jeg dagen i dag for min veninde, som fik stillingen efter at have været til sin første samtale i to år. Godt nok en elevplads, som hun er dybt overkvalificeret til – men det kan fandeme ikke få vores arme ned i dag. God weekend!

Må nok snart se i øjnene, at jeg alligevel ikke bliver chefredaktør for Weekendavisen som 35-årig.

Må nok snart se i øjnene, at jeg alligevel ikke bliver chefredaktør for Weekendavisen som 35-årig.

Advertisements

12 thoughts on “Kaptajnens logbog: Intet land i syne, men i det mindste er det fredag

  1. Se, det er da ihvertfald lærdom, som du stadig husker mange år efter ;-). Det kan man jo ikke sige om alt, hvad man lærte (eller ikke lærte) i folkeskolen.
    Jeg sender god karma din vej og håber, at du lige om lidt bliver indkaldt til jobsamtale på det mest fantastiske job.
    God weekend!

  2. Ej, nu er jeg vildt nysgerrig efter, hvilke ikoner hun foreslog.
    Held og lykke med netværksvejen. Som nyuddannet kandidat i virksomhedskommunikation er jeg heller ikke vildt positiv stemt overfor mine jobmuligheder…

    • Arh, fik det måske også til at lyde lidt for spændende… Kan bare huske min forbløffelse over, at man nu også skulle til at have den slags overvejelser. Det var vist noget med dødningehoveder, dråber og den slags…
      Virksomhedskommunikation har alle brug for! (Men seriously, i mit næste liv vælger jeg et håndværksfag. Om det så er blikkenslager eller kirurg.)

  3. Jeg syntes også, det er lidt af en teaser med de menstruationsikoner, du halvt løftede låget for. Må vi ikke se dem? Evt. også de nye, grådfrie ikoner.

  4. Ved vi læsere, hvad du søger af job? Måske os læsere kunne blive dit nye netværk og så på jobfronten…!?

    • Alt hvad der indebærer at redigere, skrive, organisere og sekretærere den… Har haft studiejobs på forlag og i restaurationsbranchen, men ikke i nogen prangende ansvarsstillinger. (Eller jo, måske lidt i restaurationsøjemed. Men alt hvad der ender på ‘-rådgiver’ og starter med ‘erfaren’ er so out of my league.)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s