Ekspeditricen-in-spes aftensang

Nå, må hellere få sagt tak for de krydsede fingre og samtidig afsløre, at det naturligvis var en jobsamtale, jeg var til.

Og nej, jeg fik ikke jobbet.

Var egentlig mindre overrasket over udkommet end min egen reaktion på det. Som har mindet ubehageligt meget om den, jeg typisk ville lægge for dagen for ti år siden, når en fyr dumpede mig… Jeg græder og kæderyger, og når jeg passerer virksomheden, er det med et stort, sort hul i maven. Jeg kan slet ikke overskue, at jeg nu aldrig mere skal have noget med den at gøre, jeg tænker med vemod tilbage på jobsamtalen (den sidste stund, vi havde sammen), og jeg er overbevist om, at jeg aldrig finder et job magen til dette.

Hvilket ville være sjovt, hvis ikke det var fordi, at bag tosserier og drama gemmer sig desværre den realitet, at det nok vil blive svært at finde et job magen til. Alene af den grund, at dette er det første job i et år, som har matchet min profil, og som jeg derfor kom til samtale på.
Jeg søger skam bredt, men det kan jo ikke undre nogen, at med 200+ ansøgere i bunken, så tager de dem der tidligere har siddet i en fuldstændig tilsvarende stilling. Hver gang. Og jeg er ikke en af dem. Hver gang.

Desuden har denne korte, søde smagsprøve på et job, der både var fagligt relevant og lønnet efter mit uddannelsesniveau, gjort det yderligere bittert igen at skulle overveje et underbetalt tjenerjob. Jeg er ikke kræsen med hverken min løn eller mine arbejdsområder, men 10.000 under den gennemsnitlige akademikerløn gør unægtelig en stor forskel, når der er en familie der skal forsørges; og jeg kommer jo heller ikke tættere på et fagrelevant arbejde ved at rydde tallerkner…

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre.

Jeg ved bare, at det ikke var sådan her, det skulle være.

"Du: Serviceorienteret, udadvendt og glad for sombrero'er, lav løn og skæve arbejdstimer. Vi: En boomende taco-restaurant med et øje for talent. Er DU vores nye tjener?"

“Du: Serviceorienteret og glad for sombrero’er, lav løn og skæve arbejdstider. Vi: En boomende taco-restaurant med et øje for talent. Er DU vores nye tjener?”

 

Reklamer

12 thoughts on “Ekspeditricen-in-spes aftensang

  1. Årh øv bøv 😦 Kan du ikke gå løntilskuds vejen som så mange andre? Bare for at få et eller andet på cv’et efter det store forkromede speciale… Eller gå ind i politik – Venste kunne gå hen og være lukrativt 😉

    • He, det skulle da lige være for at ødelægge dem langsomt indefra! Altså Venstre. (Men måske også løntilskudsbranchen…)

  2. Den følelse kender jeg godt. Jeg er lige startet på et job som jeg er super glad for. Men jeg får også noget der minder om 10-15.000 mindre end hvis jeg fik et job der svarede til min uddannelse og akademikerløn. Det sucks. Men efter 20 måneder hjemme fik jeg bare nok!

    • Det er nemlig lige det… Lavtlønnet arbejde er bare i sidste ende sjovere end intet arbejde… Og held og lykke med det! 🙂

  3. Æv, det er jeg sgu ked af. I helt ramme alvor, kunne du ikke prøve at skrive hvad du leder efter her på siden, så dine læsere kan holde øje for dig? Jeg tror du kunne bruge denne platform til at få noget hjælp. Evt. kunne du illustrere dine jobønsker vha legetøj 🙂

    • Hehe, ikke helt dårlig ide med ‘hvad kan jeg blive’ goes plastic!
      Jow, jeg burde nok bruge den platform, jeg nu engang har. Har kun de forbehold, at jeg ikke kan blive for specifik, for så ryger lidt af hele mit mystiske røgslør af anonymitet. Og så om det overhovedet nytter – men det ved jeg godt, er en dum indvending…

    • Nu kan jeg ikke tale for Nom, kun for mig selv, MEN. Det er ikke kun et spørgsmål om penge (og dagpenge er efter min erfaring cirka lig en akademikerstartløn minus 10 af de stærke) for selvfølgelig har du ret i at alt er bedre end ingen indkomst/truslen om ingen indkomst. Og en lav løn kombineret med et arbejde som man ønsker sig kunne (for mig) også sagtens tolereres, eller omvendt, uinteressant arbejde med rigtig god løn. Problemet er når man har gjort det så godt man kunne og været en dygtig pige, og alligevel må tage arbejde som er milevidt fra hvad man drømte om eller uddannede sig til, som er uden interesssante udsigter for fremtiden, og som yderemere også giver rigtig dårligt. Får folk i servicesektoren for lidt i løn og for dårlige vilkår? Helt sikkert. Det er bare ikke lige den kamp man kæmper, når man ikke kan finde arbejde.

  4. Ville også til at skrive, at du da skal udnytte bloggen her som platform til at søge job! Og hvis du gerne vil værne lidt om anonymiteten, hvad så med at skrive i brede vendinger, hvad du kan og hvad du søger, og så oprette en mail, hvorfra du går mere i detaljer, hvis nogen henvender sig viden om nogle potentielt interessante åbninger. Ikke det samme som en regulær offentlig ansøgning, men måske bedre end ingenting..?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s