Skabe klæder folk

Passende påklædning er bare så frygtelig kontekstbestemt. For få år siden følte jeg ikke, at det var noget problem at gå på gaden i joggingbukser, faktisk gjorde jeg det gerne og ofte. Problemet er bare, at tilsætter man tre umulige børn og Amagercentret, så udstråler hyggebuksen knapt så meget cutting edge og en hel del mere min-sagsbehandler-er-en-latterlig-kælling. Så selv om jeg aldrig bliver den skarpeste påklæderske, er jeg alligevel blevet lidt mere tilbageholdende med joggingtøjet i det offentlige rum.

Til gengæld har det ikke undgået min opmærksomhed, at noget der ligner natbukser er the summer shit til damer for tiden. Desværre er det populære snit med poset røv og smalle ben nok cirka det mest uklædelige, jeg kan iføre mig. Godt nok er jeg tyndbenet, men jeg har alle dage været velsignet med et sæt hofter der skriger “fødedygtig” frem for “bikinimodel”, og den stærkt tillokkende komfort til trods, så skal jeg ikke i en buks, der mere end noget andet fremhæver min underkrops naturlige gulerodsform.

Så hvad gør den snedige? Hun kommer sgu da i tanke om sine langt mere klædelige natbukser fra Magasin, som fås i diverse prints til en rimelig pris.
Skæbnen ville oven i købet, at jeg vadede direkte ind i et regulært nattøjsudsalg, og eftersom 75% rabat efterlader ingen ubegejstrede, blev jeg to par bukser og to kjoler rigere. Oven i købet til en samlet pris af 250,-, som fratrukket et gammelt gavekort blev reduceret til 95,-. Me so happy på fattigrøvsmåden!
Det var faktisk kun et lille skår i glæden, da Sønneke morgenen efter spørger: “Er det dig, der skal aflevere?… Hvorfor har du så ikke rigtigt tøj på?” 

Heldigvis tager jeg ikke imod modetips fra nogen der går i Cars-underbukser, så hvis I ser én der spankulerer selvsikkert rundt i København iført nattøj.

Så er det mig.

Set i bakspejlet var sombreroen måske nok halmstrået der væltede mit ethnic boho chic-look.

Set i bakspejlet var sombreroen måske nok halmstrået, der væltede mit ethnic boho chic-læs.

Reklamer

4 thoughts on “Skabe klæder folk

  1. Hahahaha har det på samme måde med de bukser. Jeg synes bare, som udgangspunkt, ikke at de er klædeligt eller gør noget godt for nogen. Heller ikke selvom jeg ikke har specielt brede hofter. Alting ser bare så slasket ud!

    • Altså, jeg synes de smalhoftede ser meget godt ud… Og jeg er da selv pisselaber i mine natbukser! Men du har ret, man ved også bare, at det er den slags mode der ser dybt latterlig ud om 6 måneder…
      Er det i øvrigt ikke dig, der lige har anbefalet mig ovre i Twin Peaks’ kommentarfelt? For så skal du da have tak 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s