Køn, kamp og LEGO

Det handler om både LEGO og feminisme, så jeg lige henlede opmærksomheden på Informations (oversatte!) artikel om de nye LEGO-videnskabskvinder, som forhåbentlig snart kommer i handelen (jeg ser straks en ‘mad female scientist’-føljeton for mig – “Beklager Sønneke, men det blev altså Laboratorie-Lise frem for Dødsstjernen denne jul!” ).

Historien har været oppe at vende før, men i artiklen ligger som bonus også to videoer, hvor seje Anita Sarkeesian fra bloggen Feminist Frequency (jaja, jeg namedropper, indrømmer blankt, at jeg ikke kendte kvindemennesket før jeg havde læst artiklen, men derfor er hun jo stadig sej!) gennemgår LEGOs mildest talt uheldige forhold til kønsroller på ganske underholdende vis. Klik ind og kik – det er lige til at blive lidt ligestillingssur over på sådan en almindelig onsdag eftermiddag.

…Og helt langt fra pointen med videoerne, så havde jeg da i øvrigt fuldstændig glemt Paradisa-hotellet! Som jeg vist også ganske ufeministisk ønskede mig en kort overgang… (nynner)“…se blot her, hvad der sker! Paradisa, paradisa, vi har bygget det her!…”
Ahem. Vi er alle kommercialismens slaver.

"Og hvordan fanden skal jeg så få denne her hjelm nedover min latterligt overdrevne hårpragt? Fuck det, jeg åbner et konditeri i stedet! Eller en dyrehandel! Er I så glade?"

“Og hvordan fanden skal jeg så lige få denne her dykkerhjelm nedover min latterligt overdrevne hårpragt?!! Fuck det, jeg åbner et konditori i stedet! Eller en dyrehandel! Er I så glade? Er I?!!”

 

Advertisements

6 thoughts on “Køn, kamp og LEGO

  1. Det er jo heldigvis på vej i den rigtige retning. Agtigt. I hvert fald er det nye duplo-mad unisex, og selvom friends lego er enormt lyserødt er det trods alt “rigtig” lego med mange almindelige og anvendelige klodser. Modsat Belville. Og Scala *gys*

    Men ellers er jeg fuldstændig enig. Vi løser problemet ved at parkere en Knight Bus fyldt med friends figurer i Dødsstjernen.

    • Det er også bare… Kunne de ikke bare have holdt sig til stilen, dengang det var unisex-legetøj? Selv videnskabs-damerne gør mig lidt træt, fordi det også signalerer noget hysterisk “Piger kan også bliver kemikere!”. Jaja, kunne vi ikke blive enige om, at ALLE kan blive kemikere. Og læger. Og bagere. Og så stoppe den der åndssvage, konstante opdeling af legetøjet? Bare smid nogle flere damehoveder med i pakkerne, og drop det lyserøde pis – eller gør det i det mindste kompatibelt.

      Har i øvrigt selv tænkt på det, som hun nævner i videoen: det er ikke bare pige-universet, der er ‘over-feminiseret’; hvad fanden sker der for en by, som ikke har andet end brandstationer og biljagter? Der er næsten ingen butikker og huse, selv et hospital er svært at opdrive, og der er kun et museum, fordi det er genstand for indbrud…

      Åh, jeg kunne blive ved. Synes bare det er åndssvagt og unødvendigt, at noget legetøj, som jeg (og mange andre) altid har været vild med, skal skille drenge og piger ad på den måde…

      • Ja. Og især når nu legos grundværdi er at man kan bygge og være alt hvad man har lyst til.

        Det er lidt ligesom med Disney, i øvrigt. Som i deres rigtige film har stærke, kvindelige hovedroller – som så på markedsføringssiden bliver gjort til dullede bimbos.

        Eller at tøjet nede i h&m (og alle andre steder) er delt op i drengetøj og pigetøj, selv til spædbørn. Rock n roll til drengene, lyserøde flæser til pigerne.

        Det ville klæde lego så enormt at gå på tværs af den tendens. Især fordi de jo har produktet til det. Og det er jo ikke fordi der ikke må være en supermodel eller en brandmand. Der skulle bare være frit valg uanset køn.

        Og som en sidenote – virkelig synd for de drenge som gerne vil have supermodellen. Piger kan nemmere være “seje” og lege brandmand (der er jo faktisk en kvindelig firefighter i lego) Men der er intet til de drenge som gerne vil være pyntede og bygge friends…

        Undskyld. Det blev langt. Det er en kæphest.

      • Vi rider den samme kæphest! (Det lyder på en eller måde bare så forkert…)

        Og vi er SÅ enige. Både med hensyn til den mærkelige kønsopdeling-tendens og med hensyn til LEGO, der fejler stort ved ikke at udnytte, at de har både
        1) et egnet produkt
        2) muligheden for at gå forrest.

        I do not get it! Hvorfor er det så svært?

  2. Jeg kan godt se jeres pointer. Men lige nu har jeg mest travlt med at grine over “Laboratorie-Lise”. Sorry. Er på for meget kaffe og for lidt søvn til at tage den dybsindige brille på.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s