Positiv tænkning

Prøver lige nu meget hårdt ikke at tænke på Roskilde Festival. Og på, at jeg for første gang i 14 år* ikke har billet til alle dage (fuck mig og min semi-fornuftige tilgang til økonomi – ikke klog nok til at have sparet op, ikke dum nok til at bruge penge, jeg ikke har), og på, at mine veninder tager derud i eftermiddag.

Prøver i stedet at fokusere meget hårdt på frikadellefars, vasketøj og jobansøgninger. Så jeg kan tage af sted til Dyrskuepladsen lørdag formiddag og langsomt, men sikkert marinere mig selv i øl og tonerne fra min glade ungdom (det er fandeme 12 år siden, jeg sidst så Manu Chao på Roskilde… Milde skaber!) med god samvittighed og manden ved min side.

Ville helt klart være nemmere at fokusere, hvis dem i baggrunden lige gad skride ud min newsfeed.

“Næh, hvem gider Rolling Stones og Outkast, når bare man har sin familie…” (Fuck nu ud af min newsfeed, glade festival-typer!)

*Her ser vi bort fra de to gange, jeg ikke var af sted overhovedet: 2008, hvor jeg var gravid med Sønneke, og 2012, hvor jeg havde født skinkerne ugen inden – og hvor jeg i øvrigt stadig i et desperat øjeblik overvejede at efterlade mand, børn og ammepude for liiige at stikke forbi til The Roots-koncerten. Not my proudest moment.

Advertisements

2 thoughts on “Positiv tænkning

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s