Sommerlæsning 2.0

Jeg har fået en dårlig vane med at klassikerstraffe mig selv i ferierne. I stedet for at få fingrene i nogle letfordøjelige krimier og lignende (dog ikke chick-lit – jeg kan ikke med chick-lit), scroller jeg mine reoler for alle de bøger, jeg længe har villet læse, eller måske aldrig rigtig er blevet færdig med… Vægtbegrænsninger og en svag ryg har heldigvis forhindret mig i at medbringe Moby-Dick (med skam at melde mangler jeg stadigvæk ca. en tredjedel… Hvordan kan nogen synes den bog er underholdende?), men blandt andet Herman Bang og F. Scott Fitzgerald har fundet vej til min rygsæk i år. Jeg holder skam meget af dem begge, og det er ikke som sådan pligtlæsning. Jeg ved bare også, at jeg kommer til at kigge langt efter resten af selskabets lufthavnspaperbacks og dameblade, mens jeg selv sidder i solen og prøver at koncentrere mig om Stuk.

Fordelen er, at hvis jeg ellers holder min karakter stærk og langt væk fra de glittede hylder i kioskerne, så lykkes det mig at få ædt nogle bøger, jeg ellers ikke får taget mig sammen til at læse. Desuden bliver selv den tungeste bog løftet lidt af den almindelige feriestemning; alting glider ligesom lettere ned i kombination med sol, sommer og duften af lavendler.
Da jeg eksempelvis for tre år siden havde medbragt Roberto Bolaños De vilde detektiver på en sommerferie, hvor jeg i forvejen var ved at gå til i specialestress, nåede jeg da at fortryde et par gange. Bogen er vel i omegnen af 800 sider, en slags metafiktion om litteratur og lyrik, og virkede ved første øjekast mere som litterær flagellantisme end den afslappende ferielæsning, min nedkogte hjerne havde brug for. Men altså. Den er fandme god. Og står stadig for mig som en kæmpe læseoplevelse, som oven i købet blev tæt forbundet med norditalienske olivenmarker og kølig rosé ad libitum.

Så med dette in mente: Bring it, Herman!

"Nå, på tide at komme i gang med lidt velfortjent ferielæsning! Hvor lagde jeg nu Krig og Fred?"

“Nå, på tide at komme i gang med lidt velfortjent ferielæsning! Hvor lagde jeg nu Krig og Fred?”

 

Reklamer

11 thoughts on “Sommerlæsning 2.0

  1. Åh hvor jeg savner at læse i solen, men med drenge på 4 mdr og 3 år, så kommer jeg til at vente lidt på læsepauser… Jeg er en læsehest, men har aldrig givet mig i krig med de store værker. Tænker dog jeg på et tidspunk ihvertfald skal have læst “The perks of being a wallflower”. Moby Dick kan jeg ærlig talt ikke overskue!
    Kh Henriette // blondinemor.dk

    • Det er også begrænset, hvad det bliver til med læsning her, men jeg er bog-optimist til det sidste!
      Moby har sine lyspunkter, det går bare meeeeeeeget langsomt når man løbende skal underholdes med rethvalens anatomi ifølge 1700-tals forfattere…
      Wallflower kender jeg ikke? Må jeg lige undersøge…

  2. Moby dick læste jeg som stort barn, og husker den egentlig ikke som særligt tung – enten var jeg et meget kedeligt barn, eller også har jeg bare haft fat i en light-version af den?
    Kan varmt anbefale Donna tartt “stillidsen”, som jeg er ved at læse. Den bedste bog jeg har læst i årevis!!

    • Helt sikkert det første! 😀 Ej, den har da sine øjeblikke, men husker sjovt nok også selv, at jeg måske var en mere taknemlig læser som barn? Har da læst mange klassikere, blandt andet af Jules Gab Verne, som jeg overhovedet ikke syntes var kedelige dengang. Måske jeg skal i gang med at læse Tolstoj for mine letpåvirkelige børn?
      ‘Stillidsen’ er hermed noteret!

  3. hahaha, min medblogger fra paperbackcastles og jeg lavede forleden et fælleslæsningsprojekt af Moby Dick, hvor rigtig mange læste med, og de fleste havde den samme oplevelse: Humoristisk i de første 100 sider cirka, og derefter utrolig kedsommelig 😀
    Det interessante ved bogen er jo så netop, at den er skrevet bagvendt – Melville har skrevet selve historien, ikke over 200 sider, og så har han ellers sprættet den op og proppet hvalinformation efter hvalinformation ind i sprækkerne! Besynderlig måde at gøre det på – litterært spændende, men sådan med sommerferie-underholdnings-briller på ikke særlig vellykket 😀

    Er i øvrigt lige blevet ledt herover fra Live fra lolland, og efter at have scrollet igennem en del af dine indlæg har jeg besluttet mig for at blive 😀

    • Ih, dejligt, velkommen til! 🙂
      Men HVORFOR gjorde han det? Det føles lidt, som om han bare er ude på at straffe sine læsere… Men det skal ikke lykkes ham at få mig ned med nakken, om føje tid vil jeg færdiggøre den! (Hm, går netop om for mig, at der måske ligger noget dobbeltmetaforisk i at bogen selv bliver til den stakkels læsers hvide hval… Well played, Melville, well played…)

  4. Ditto – sommerferie = klassikere, hvorfor forbrydelse og straf minder mig om en baggård i Århus, hvor jeg læste og læste og læste om raskolnikovs fortrædeligheder. Og en næsten overstået rundtur i Syditalien har været i selvskab m en 780 siders bog (omend ikke klassiker, bare lidt stor og tung)

    • Det er det upraktiske ved klassiker-sommerferielæsning. De er sgu så utaknemlige at have i rygsækken… Bliver helt nysgerrig, hvad var det for en bog?

      • det var Tom Wolf: I’m Charlotte Simmons. Ok bog, god at have med til toge og så videre, lige til at falde ned i og lukke italieneres to timers mobilsnak ude. Og mange af de *rigtige* klassikere er jo bittesmå; læste efterfølgende Døden i Venedig på under 100 sider. Ligesom Den Fremmede, der er ret kort, men action packed. Ok. To eksempler. Måske ikke repræsentativt for den indledende konklusion. Blame it on sommerferie, hun står ikke så skarpt i disse dage.

      • Tom Wolfe har da klassiker-status! Ville faktisk gerne læse den… Men det er rigtigt, der er masser af klassikere i handy udgaver. No excuses!

  5. Pingback: Sommerlæsning: Med had på | nom de mie

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s