Nå, men nu hvor Amager-Nørrebro tur/retur ikke længere er en daglig plage, måtte jeg jo finde noget nyt at blive træt af. Som for eksempel at have købt et tilbudsbevis til en køreskole på det yderste af Amagerbrogade lige inden vi flyttede, så jeg nu én gang om ugen hænger på den sædvanlige cykeltur + lidt til…
For nu skal det være, skal det, jeg skal have mig et kørekort. Også selvom jeg egentlig ikke mener, at jeg egner mig til at køre bil – et argument mine omgivelser desværre nægter at godtage.
Jeg er god til udenadslære, så jeg er ikke så bekymret for teoriprøven. Men selve kørslen – åh, Herre Jemini!! Jeg er i forvejen en dør til at begå mig i trafikken, distræt, flimrende nervøs og har virkelig svært ved at bevare overblikket. Tilsæt lidt panikstress og du har verdens værste bilist. Tror jeg. Det kan jo selvfølgelig være, at jeg viser mig som et naturtalent (fat chance!).
Desuden kunne jeg ikke lade være med at bemærke, at det koster 1000,- at gå til køreprøve. Så kan godt frygte, at min generelle eksamensangst kombineret med et motoriseret køretøj lynhurtigt vil gøre mig til køreskolens guldfugl.
Om ikke andet, så får jeg da lidt ekstra motion. Og måske får jeg med tiden også overbevist mine nærmeste om, at det ikke er Guds mening, at jeg skal bag et rat. Nogensinde.
Direkte påkørsel af den motorsagkyndiges cykel var nok ikke den mest elegante måde at indlede køreprøven på.
Uh – held og lykke! Tog selv kørekort i en moden alder, og føler mig stadig ikke som det store talent bag et rat, her to år efter.
http://Www.superheltemor.dk/tag/projekt-korekort
Tak, og åhja, kan godt huske det… (Især der hvor du som ny bilist hvæser af dine piger, at de skal være stille på bagsædet, så I ikke allesammen dør! 😀 Det bliver så meget mig…)
Men det er FEDT at have! Også selv om man aldrig bliver parallelparkeringsekvilibrist
Hm, jeg tager dit ord for det. Håber bare på at klare mig igennem uden at gøre alvorlig skade på mig selv, andre eller bilen…
Du lyder som mig i trafikken. Jeg tog kørekort, da jeg var 31. Jeg FIK kørekortet, men havde over 40 køretimer… De første mange år efter troede jeg, at jeg skulle dø, hver gang jeg satte mig bag rattet. Og det tror jeg stadig engang imellem. Men faktisk går det helt fint – og det er SÅ fedt at have muligheden for at smide sine tre unger ind på bagsædet, når man skal et eller andet far away sted hen, i stedet for at begive sig af sted i busser, toge og på gåben. Held og lykke med det.
Altså, er nødt til at sige, at du ikke ligefrem beroliger mig… 🙂 Havde lidt håbet, at nervøsiteten lissom forsvandt når man var godt i gang… Nå, men så længe jeg eller andre ikke rent faktisk dør, så går det vel. Kryds fingre!
ha ha ha det skal nok gå:) Jeg gik i stå to gange til min køreprøve og bestod alligevel:)
Se dét beroliger mig! Åh, den køreprøve kommer til at hjemsøge mig…
Du lyder nøjagtig lige som mig. Jeg lavede engang et harmonikasammenstød med cykler og begrænsede siden min cykling til amager. Det var ligesom til at overskue. Men når vi en dag får råd til en bil, skal jeg også have et kørekort. Har jeg lovet manden. Jeg frygter det allerede. Jeg er så bange for at det går galt. Jeg glæder mig til at høre hvordan din kørsel kommer til at gå. Jeg krydser fingre.
Tak, har brug for alle de krydsede fingre jeg kan få! Både mine forældre og manden har plaget mig i årevis om at tage det kørekort… Men ligesom dig kan jeg knap nok manøvrere en cykel forsvarligt rundt i trafikken, så jeg kan overhovedet ikke forestille mig, hvordan jeg nogensinde skal blive i stand til at køre en bil!
Carportognoia opfandt vist et frygtløst alter ego til bilkørsel, kan være det også ville virke for os to…
Pingback: For tiden… (II) | nom de mie
Er også i gang med kørekort for tiden i en alder af 30 år. Jeg er også et nervevrag til hver eneste køretime. Jeg har formået at blive påkørt af en traktor, hvilket bestemt ikke har gjort nervøsiteten mindre! Kørelærerens bil skulle have en ny bagsmæk, så vi var vist begge lidt mærkede af den oplevelse. Held og lykke til dig, det er rart at man ikke er den eneste i den båd 🙂
Og lige over!! Vi skal nok klare det… (Det lyder alligevel ikke rart, det med traktoren…!)
Takker! Traktoren kunne have meget værre, de kan jo heldigvis ikke køre så stærkt. Men kan vist konkludere på den omgang at landbrugsmaskiner, 2-sporede rundkørsler og koblingen aldrig bliver min ven. (Jeg har skrevet om det lige her: http://sovnlos.com/2014/09/11/en-traktor-i-bagenden/ )