Mere fra min vanvittige hverdag

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at mit liv ikke er særlig actionpacked, men i går traf jeg hele to overilede beslutninger på én dag, hvilket ellers ikke ligger til mig.

Først brændte jeg dobbelt så mange penge af på en skrivebordsstol, som jeg egentlig havde tænkt mig. Min faste marskandiser havde liiige sådan en pæn teaktræ-og-læder-sag stående, som egentlig ikke er min gængse stil, men på den anden side vidste jeg, at gemalen sukker efter noget mere gedigent inventar herhjemme og i øvrigt ville dø lidt indeni, hvis jeg kom hjem med endnu en pindestol. Så købt blev den, stolen, i et anfald af pludselig kådhed.

Om aftenen var jeg så til mit livs første forældremøde (så voksen, man bliver), og jeg ved ikke, om det var alle pindemandstegningerne af ‘Min familie’ eller paptallerknerne med kiks og druer der gjorde det, men jeg blev så grebet af stemningen, at jeg i et øjebliks vanvid meldte mig som kontaktforælder.

Har lige siden tænkt på, om det mon i virkeligheden var en voldsomt dårlig ide, eftersom børn/voksen-ratioen herhjemme ikke ligefrem indbyder til festudvalgsmøder i ulvetimen, og jeg i øvrigt er verdens mest ustrukturerede menneske. (Over for eventuelt kommende arbejdsgivere vil jeg gerne understrege, at dette kun gør sig gældende i mit privatliv. Professionelt er jeg en ren maskine.)
Men altså, jeg trøster mig med, at man vel næppe behøver at sidde for en 4-årig periode… (Det gør man ikke, vel?) Og stolen er jeg i hvert fald glad for.

"Fire fadølsankre, en pakke engangsaskebægre og en ordentlig røvfuld sæbebobler er hermed noteret. Er der andet, vi får brug for til klassefesten?"

“Godt, så! Fire fadølsankre, engangsaskebægre og en ordentlig røvfuld sæbebobler er hermed noteret. Er der andet, vi får brug for til klassefesten?”

 

Reklamer

8 thoughts on “Mere fra min vanvittige hverdag

  1. ha ha jeg lavede samme nummer, da prinsessepigen startede i skole:) Jeg holdt ud i 2 år. Lavede ikke samme nummer da jeg var til møde i mindstemandens klasse for et par uger siden:) Du skal nok klare det og jeg glæder mig til flere Lego historier fra møderne:)

  2. Helt uden humor, så er det sådan, at jo bedre forældrene fester sammen i klassen, jo bedre en klasse bliver det. Siger det bare. Du gør sønneke en tjeneste ved at drikke dig fuld sammen med hans klassekammeraters forældre.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s