Hvid meningshavers byrde

Hvis der er noget, jeg hader, så er det, når jeg lyder som den frelste bøssefeminist, jeg helst ikke vil indrømme, jeg er. Nogle gange er det bare så svært at lade være. Som forleden til en familiemiddag, hvor en fælles latterliggørelse af hele miseren omkring Pippi-rullegardinet med de sorte børn, fik mig op på de post-marxistiske nagler endnu en gang.

For det mindede mig om, dengang jeg til en international konference hørte den danske forfatter Josefine Ottesen holde et oplæg om at blive oversat til andre sprog og de kulturelle forviklinger, det nogle gange medførte. Der var et eksempel med en grise-metafor, som var blevet ændret i den britiske udgave, og en børnebibliotekar fra Tingbjerg bød ind med en anekdote om, hvordan de lokale muslimer gerne vendte udstillede billedbøger med forsiden ind mod væggen, hvis bøgerne handlede om grise. Tilhørerne, som primært var danske bibliotekarer, grinede.
Ved siden af mig sad en amerikansk litteraturforsker som var både kvinde, sort, og alt andet end underholdt. Og jeg så pludselig scenariet udefra, med hendes øjne, hvilket fik alle os danskere til at virke komplet afstumpede i forhold til alle de udlændinge – fra blandt andet muslimske lande – der befandt sig til konferencen på den anden side af døren. Selvfølgelig fremstår det lidt fjollet at gå og vende børnebøger om på den måde, men det der virkede så forkert, var den indforståede latterliggørelse. Haha, se lige hvor åndssvage de er!

Jeg kan på den ene side godt se, at svenskerne da også bare er skidehysteriske, og hvad er det nu for noget pjat og så videre og så videre.
Samtidig ved jeg også, hvor træt jeg bliver af at høre på priviligerede hvide mænd fra den øvre middelklasse udbrede sig om, hvor uproblematisk et samfund vi lever i, og hvis nogen i øvrigt mener noget andet, så er det da bare fordi, de er nogle dovne/utaknemlige/hysteriske/feministiske skarn. (Ja, Ole Birk Olesen, jeg kigger på dig). Så hvordan er historien med gardinet anderledes? Selvfølgelig er det da uproblematisk for hvide mennesker, at billedet fremstiller to sorte børn agere tjenere for Pippi. Vi er sgu da ligeglade, haha! Men altså, nu er det så heller ikke vores børn, der skal vokse op med en meget lang hale af undertrykkelse og mindreværd slæbende efter sig, vel?

Jeg er ikke fan af hverken rullegardin-forbud eller facebook-storme og da slet ikke af at efterredigere et litterært (mester)værk til massernes tilfredsstillelse. Jeg mener bare, at det er for nemt at grine af andres sårede følelser, når man samtidig ikke behøver at forholde sig til, hvordan deres virkelighed ser ud.
Lige så lidt som jeg gider høre mænd kalde kvinder, der føler sig diskriminerede, for hysteriske, lige så lidt kan jeg tillade mig at pege fingre og grine hånligt af dem, som ikke synes om, at sorte blive fremstillet som tjenende ånder på rullegardiner. At underkende og latterliggøre andres synspunkter, bare fordi de afviger fra ens egen opfattelse af virkeligheden, er ren mobning (NB: undtagelsen herfra er naturligvis Ole Birk Olesens synspunkter, dem må jeg latterliggøre så meget det passer mig, uden at jeg af den grund bliver et ringere menneske); især når det bliver udført af en normdefinerende overmagt, hvilket – let’s face it – vi lyserøde mennesker jo egentlig går og er. Også de af os, der er kvinder. Og bøssefeminister.

"Kære Redaktør. Jeg forlanger, at I øjeblikkeligt begynder at bringe reportager om gule plastic-mennesker, da jeg ikke føler mig repræsenteret i jeres nuværende udgivelser. Bliver mine krav ikke mødt, vil det få alvorlige konsekvenser. Pizzaer, I ikke har bestilt, vil pludselig dukke op. Bindende abonnementer på Q og Antik & Auktion vil vælte ind ad jeres dør. Med truende hilsen, En Anonym."

“Kære Redaktør. Jeg forlanger, at I øjeblikkeligt begynder at bringe reportager om gule plastic-mennesker, da jeg ikke føler mig repræsenteret i jeres nuværende udgivelser. Bliver mine krav ikke mødt, vil det få alvorlige konsekvenser. Pizzaer, I ikke har bestilt, vil pludselig dukke op. Bindende abonnementer på Antik & Auktion og Magasinet Q vil komme væltende. Facebook-statusser vil helt sikkert blive delt. Med truende hilsen, En Anonym.”

Reklamer

10 thoughts on “Hvid meningshavers byrde

  1. Jeg er enig i det ikke går i dag. Lige som Sorte Sambo heller ikke burde blive skrevet i dag, men hvis vi redigerer i gamle bøger, så forvansker vi historien. Skal vi så også ændre i Amalie Skrams bøger. fordi vi i dag har et andet syn på både sindssyge og kvinder?

    • Nej, jeg er helt enig. Jeg synes heller ikke, at man skal redigere i gamle udgivelser (har i øvrigt Lille Sorte Sambo stående på børnehylderne *host*). Også fordi, at jeg er en stor elsker af megen politisk ukorrekt kolonitids-litteratur, og den ser jeg helst ikke fiflet med.
      Og jeg er helt med på pointen om historieforvanskning; i en af mine yndlingsbøger, “Borte med Blæsten”, er heltene medlemmer af Ku Klux Klan. Og den slags (bl.a. også det danske forord, hvor samme klan bliver beskrevet som en politisk organisation, skabt for at holde ro og orden i sydstaterne…) bør da ikke censureres væk, netop fordi det også er et vidnesbyrd om den tid og det samfund, det blev skrevet i.

      Min eneste, gråtonede pointe går mere på almindelig pli: at man skal lade være med at være alt for skråsikker og affærdigende, når det gælder andres grænser, ikke grine af folk, fordi man ikke forstår dem. Og som minimum udvise lidt forståelse for, at ting kan opfattes forskelligt af forskellige mennesker – især hvis den anden (se nu, hvordan de politisk korrekte postkoloniale udtryk straks sniger sig ind!) tilhører en i forvejen udsat gruppe.

  2. Enormt velovervejet og interessant indlæg.
    Er helt enig i, at det er farligt at gå ind og redigere i ældre værker, blot fordi de ikke stemmer overens med nutidens verdenssyn. Der er noget enormt parakdoksalt ved hele tiden at prøve at tilpasse alting til ‘tiden i dag’, og samtidig hylde nostalgi og historie.

    • Tak – labber den slags i mig. Nej, er heller ikke fan af den slags, og det er lige netop et interessant paradoks.
      Også hele den ironiske distance mange af os har til det retro-agtige og delvist politisk ukorrekte, som for eksempel Cirkel Kaffe-plakater. Det må være et stående spørgsmål, hvorvidt en historisk eller bare ironisk distance til noget, legitimerer et ellers uheldigt indhold? Så mange spørgsmål…

      • Jeg sad virkelig og håbede. Prøvede også lidt tankens kraft. Nå, hvad. Jeg skal nok lige gi’ tidligere besked en anden gang 😉

  3. Jeg er SÅ enig – og er selvfølgelig også hvid heteroseksuel-bøsse-feminist 🙂 Jeg synes dog godt, at man kan ændre i klassikere. Jeg mener ikke at det i sig selv at ændre i en klassisk børnebog for at gøre den mere “politisk korrekt” (hvilket den slags altid bliver kaldt af folk der gerne vil have en undskyldning for ikke at tage hensyn til andre) er forkert. Astrid Lindgren selv ville garntrisse have syntes det var ok, for hun vidste godt at der er noget der hedder historie, og at man faktisk kan blive klogere af den….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s