I det mindste er det kun tirsdag

I denne weekend var manden borte på det såkaldte ‘pædagogisk weekend’, hvilket efterlod mig med en særdeles upædagogisk en af slagsen. Lad os bare sige, at nætterne var urolige, dagene det samme, alle var småsyge og ingen nød det. Overhovedet.

Til gengæld var mandagen sært opløftende, nok på grund af al den sociale omgang, jeg plejede. Der var både besøg af kær veninde i Århus-eksil samt tid til snak og smugrygning med hele to af de seje mødre til Sønneke-venner. Jeg var forbi et bogudsalg og spendere en billig penge på to opbyggelige bøger, som nok skal skaffe mig ind på arbejdsmarkedet. Og om aftenen følte jeg mig rolig og opløftet på en måde, jeg ellers ikke plejer at føle mig i ædru tilstand. Fuld af planer og forhåbninger for morgendagen. Tænkte, at dette måske er mit nye jeg.

I morges gik jeg direkte hjem efter aflevering og sov fire en halv time. Og nu er det snart tid til at hente børn.

"Godt, så er der bare tilbage at finde ud af, hvad jeg skal starte med... Bumbumbum... Kuren mod kræft? Skaffe et arbejde? Fred i Mellemøsten? Løse cirklens kvadratur? Uh, hvad skal man vælge, hvad skal man vælge..."

“Godt, så er der bare tilbage at finde ud af, hvad jeg skal starte med… Bumbumbum… Kuren mod kræft? Skaffe et arbejde? Fred i Mellemøsten? Løse cirklens kvadratur? Uh, hvad skal man vælge, hvad skal man vælge…”

 

Reklamer

2 thoughts on “I det mindste er det kun tirsdag

    • Uh, så er vi lige pludselig ude i noget meeeget avanceret (plus lidt juridisk tovtrækkeri med LEGO)… Men skal nok overveje det, tak 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s