Q & A – anden del

Hastigt videre til anden del af de korte(re) svar! (Deadline for S.U. til skolejubilæum er for resten ikke nået endnu, og der voteres stadig…)

Hvad er dit syn på monarkiet?
Er ikke royalist, og kaster lidt op i munden over Billedbladets forsider og den nationale forelskelse i kronprinseparret. Samtidig er jeg heller ikke hard core-republikaner, så det bliver næppe mig, I ser forrest på barrikaderne med høtyv og tricolore.
Holder på den ene side af det historiske i at have et kongehus, og er på den anden side kliché-socialistisk nok til at foragte adelen for dens privilegier (som vi andre betaler for…). Så er ikke helt afklaret. Men tænker, at det måske forsvinder, hvis man ignorerer det længe nok.

Har du søskende, hvordan er/var dit forhold til dem, og har de børn?
Jeg har tre yngre søskende, en bror der er tre år yngre end mig og to søstre der er hhv. 10 og 19 år yngre end mig (og ja, vi har samme forældre). Mit forhold til dem er godt, men har også været præget af den store aldersforskel mellem mine søstre og jeg, og at min bror og jeg er meget forskellige (han er sådan en slags borgerlig, karrierestormende fitness-udgave af mig), men med alderen synes jeg, at det alt sammen udligner sig. Er glad for at have søskende, men nogle gange ville jeg ønske, at vi var tættere aldersmæssigt, så der var grundlag for et mere ‘lige’ fællesskab, hvor vi befandt os bare nogenlunde samme sted i livet. Var i hvert fald ret tidligt sikker på, at der ikke skulle være for stor aldersforskel mellem mine egne børn (oh, the irony!).
Og nej, ingen af dem har børn endnu. Min bror er single, men på udkig, så hvis der er nogen interesserede?…

Hvilket sted i København elsker du mest?
Assistens Kirkegård har altid været lidt magisk for mig. Det er sjovt at læse gamle gravsten og finde historiske personer, kirkegården er i sig selv meget smuk – og så går mine tanker altid til dengang, vi boede lige ved siden af, og jeg travede op og ned ad stierne med barnevognen for at få Baby-Sønneke til at sove…
Ellers er mit yndlingsspot Langebro (*Kim Larsens stemme toner langsomt frem i baggrunden*). Jeg har gået mange år på KUA, og da det stoppede, var jeg i mellemtiden flyttet til Amager, så turen over kanalen har været en tilbagevendende begivenhed i mit Københavnerliv. Jeg ELSKER den udsigt. Tager altid en dyb indånding og nyder de åbne vidder – ahrmen, der er så smukt lige dér!

Hvorfor har du valgt at være anonym?
Fordi jeg er et temmelig angststyret menneske. Jeg har det – ironisk nok – svært med at være ‘offentlig’, og bare at være på facebook giver mig nogle gange paranoia. (Hvordan jeg nogensinde skal kombinere den angst med mine fremtidige planer om at blive rig og berømt er lidt af en gordisk knude).
Da jeg startede bloggen, var jeg heller ikke sikker på, hvordan den ville blive, og da jeg har et lidt specielt efternavn, var jeg ikke interesseret i, at alle som nogensinde googlede mig (alle de mange!) blev ledt hen til min personlige blog. For alle som kender mig i virkeligheden, vil det være nemt nok at genkende mig, men jeg har ikke mange bloglæsende venner/veninder, og indtil videre er der kun tre-fire i min omgangskreds (hvad jeg ved af), som har ‘opdaget’ mig. Og det passer mig fint.

Hvor omkring på Amager boede du?
Tæt på Amagercentret. Og ikke så langt fra Amagerbrogade. Det er vist dét, der hedder Sundby? Man kunne også kalde det ‘Amagers Svømmehalskvarter’ (‘- it’s crappy, but convenient!’).

Hvad er det, du så godt kan lide ved Nørrebro? Er du nogensinde utryg ved at bo der, i forhold til bander, politisk uro, terrorfrygt osv.?
Jeg tror, min fascination af Nørrebro stammer fra dengang, en af mine veninder flyttede herind i egen lejlighed, da vi gik i 3.g. Alle de gange, jeg besøgte hende og gik på Nørrebrogade, tænkte jeg bare: “Yes! Big city lights!”. Da jeg flyttede hjemmefra, boede jeg så først i Indre By og senere på Østerbro (på grænsen til Nørrebro), men skæbnen ville, at den kommende far til mine børn også residerede i en lejlighed på Indre Nørrebro, så det blev igen ‘mit’ sted. Det ligger centralt i forhold til resten af København, her er grønne parker og gårde, det er tæt på søerne, her er pæn arkitektur blandet med røvgrim beton, her er masser af barer, caféer, restauranter, legepladser og kulturarrangementer, en stærk lokalfølelse og folkekøkken hver tirsdag; og når jeg går på gaden, hilser jeg på caféejere, kioskindehavere og alle dem, jeg kender fra ungernes institution og skole – what’s not to like? Det føles bare som hjemme for mig  – og har altid gjort det.
Jeg har aldrig følt mig utryg her; vi har haft skyderier tæt på begge steder, vi har boet, men tror næppe nogen revolvermand nogensinde kommer til at forveksle en ranglet, bleg mor til tre med en HA’er eller et medlem af Blågårdsbanden (det håber jeg i hvert fald ikke). Og mht. terrorfrygt, så bor jeg i et område spækket med muslimer, så jeg føler mig rimelig sikret mod islamistiske angreb… Fascistiske højre-grupper er en anden sag, men det må vi tage, som det kommer. Trafikken på landevejen er stadig farligere, statistisk set.

Hvis dit liv var en film, hvem skulle så spille din kæreste? (Adspurgt af Fru Z, som samtidig udnævnte mig til at være Kate Winslet. Hun må have opdaget, hvordan jeg ser ud i virkeligheden.)
Som i hvem, jeg gerne vil knalde? Eller hvem, jeg synes, min mand ligner? Førstnævnte er lidt svær… Uhnej, vent, Matthew McConaughey! Han gjorde altså noget for mig i True Detective – tal om at være husmorporno-casted! Og skal vi være helt ikke-kødelige, så skulle det være Stephen Fry. Gotta love him!
Mht. lighed, så mente mandens eks, at han ligner Josh Hartnett (vist mere et kompliment i hendes verden end i min – jeg synes, han er meget pænere). Under alle omstændigheder skulle det være én der ligner en 27-årig, selvom han er tre år ældre end mig… På det punkt har jeg begået samme fejltagelse som min mor.

Hvem skal jeg stemme på til næste folketingsvalg? (Her blev jeg i øvrigt kaldt ‘vis’ i samme sætning. Kan vi lige stoppe op et øjeblik og dvæle lidt ved det?)
Åh, altså, jeg har jo efterhånden lige så meget politikerlede som resten af befolkningen… Nationalpartiet, bare for det gode initiativ? Men vi ved alle, at de der nye partier har det med at gå op i røg og flammer og uigennemtænkte programmer.
Jeg synes måske, du skal stemme personligt. Er der ikke en lokalpolitiker, du kan støtte? Nogen med lidt integritet? Det er næppe nogen hemmelighed, at jeg selv ligger til venstre for midten (selvom altid-intellektuelle Margrethe Vestager også kunne gøre mig blød i knæene), så jeg vil helt sikkert råde dig til at gå i den retning. Og som udgangspunkt stoler jeg overhovedet ikke på:
Partier, der har haft Lars Løkke som formand og Inger Støjberg som medlem (V).
Partier, der i ramme alvor bekender sig til Gud, Konge og Fæ-ædreland (K).
Partier baseret på essensen af menneskelig stupiditet, nationalkonservatisme (DF).
Partier, hvis fremmeste støtter mener, at Ayn Rand er en stor forfatter (LA).

“Jeg siger bare, at hvis du nu skar lidt ned på hermelinen og guldkareterne, så kunne der måske også blive råd til et job til mig… Jatak, bare en bundskjuler. Er det egen høst?… Nå, hvor kom jeg fra…”

(Ja, beklager, Lego-Mie er altså lidt alko på billederne for tiden. Ren tilfældighed.)