Ah, husmoderen…

En af de crappy ting ved at være arbejdsløs er, at størstedelen af de praktiske og administrative opgaver herhjemme naturligt nok hænger på mig. Og lad os bare sige, at jeg ikke er specielt underholdt.
Bortset fra madlavning, så tror jeg ikke, at der findes husligt arbejde, som jeg ikke helst ville betale mig fra. Jeg hader at gøre rent, jeg hader at ordne vasketøj, og jeg er ude af stand til at stryge en skjorte bare nogenlunde hæderligt (hvilket så også er grunden til, at den slags tilfalder manden – det er alligevel mest ham, der har skjorter).

Indrømmet, jeg har da engang været den, der kunne holde af at nusse lidt rundt, rydde op, bage boller og få styr på voksenpapirerne. Men efter at have gået hjemme i snart tre år, så har jeg mest lyst til bare at sætte ild til det hele.
Jeg haderhaderhader at være hushjælp og familiesekretær i ét, og samtidig økonomisk afhængig af min mand. Det var fandme ikke det, jeg gik fem år på universitetet for!
Min mormor – der opgav sin karriere for at blive hjemmegående husmor og hadede det som pesten – vender sig helt sikkert i sin grav.

En dag som i dag har jeg blandt andet fået til at gå med følgende sindsoprivende aktiviteter:

  • Komme i bund med 60 graders-vask efter sidste lusekur. (Og hvad fanden sker der i øvrigt for invasionen af psyko-muterede parasitter? Jeg har haft lus én gang som barn. ÈN fucking gang! Er der en parasitolog til stede? Red os!!)
  • Bage en broccolitærte til fællesspisning i aften. Håber, nogen gider spise den.
  • Bage boller af den koldhævede dej, jeg har efterladt lige præcis et døgn for længe i køleskabet, og som derfor gav et totalt udflydende resultat. Til gengæld tog jeg en grusom hævn ved næsten at brænde en hel plade af. Så kan de lære det.
  • Udhule et græskar, eftersom det er Halloween i morgen, og da vi skal til skolearrangement i aften og får middagsgæster i morgen, så jeg mig nødsaget til at begrænse den del af arbejdet, der skal foregå i samarbejde med mindreårige. (De sidste to år er der vel at mærke ikke blevet indkøbt græskar, men følte mig på forunderlig vis klar igen i år – *ryster min knytnæve mod wannabe-overskuds-Mie*).
  • Ringe til forsikringsselskab og råde bod på to måneders fejlkommunikation og inkompetence i forbindelse med overdragelse fra andet selskab. Inklusive en halv times ventetid i telefonkø, naturligvis.
  • Betale restbeløb fra andet forsikringsselskab. Inklusive gentagne nedsmeltninger fra computerens side, naturligvis. Og et par fra min.
  • Læse en helvedes masse blogs. Til dels tidsspilde, men dog nødvendigt for at give illusionen af menneskeligt selskab.

Og nu er det tid til at hente børn, selvom jeg desværre mangler at forsøge at reparere støvsugeren, som er brændt sammen. Og det er altså rengøringsdag i morgen! (Husmoderlige hyl og vredne hænder anes i baggrunden).

Spændende, ikke sandt? Og det værste er, at jeg virkelig ikke føler, at jeg har lavet noget som helst fornuftigt. Eftersom intet af det bringer mig tættere på et arbejde, og det i øvrigt er sådan nogle ting, almindelige mennesker klarer, mens de passer et job…

Den  konservative politiker, Frank Dahlgaard, foreslog engang at rejse en statue af husmoderen. Jeg forestiller mig noget i denne retning.

Den konservative politiker, Frank Dahlgaard, foreslog engang at rejse en statue af husmoderen. Jeg forestiller mig noget i denne retning.

Advertisements

14 thoughts on “Ah, husmoderen…

  1. Hold nu op hvor lyder det bekendt. Jeg har endda delvist selv valgt at gå hjemme hver dag, men det betyder ikke at husarbejdet bliver sjovere af den grund. Og jeg synes altså at du har nået meget! Mere end jeg når på en dag! Thumbs up 👍

    • Tak – der er så også alle de andre dage, jeg ikke skriver om… 😉
      Det er som om, at husarbejde har et svagt eksotisk skær i starten, ‘Uh, se mig være retro-housewife og vaske gulv på en onsdag!’. Derefter bliver det bare virkelig røvsygt med røvsygt på.

  2. Tak fordi du minder mig om hvor lykkelig jeg er for ikke at leve i en tidsalder eller kultur hvor valgmulighederne husmor eller husmor. Helt klar et S for meget i det ord 😉 Krydser fingre for god anden valgmulighed til dig snart, én med mere mening end broccoli tærte…

  3. ….og jeg gør det frivilligt. Nogle opgaver går jeg dog til med større ildhu end andre (kaffe med barslende veninder og serier på Netflix er gode aktiviteter, skrælle kartofler kl. 9 om formiddagen for at forberede sig til senere og vasketøj pga børneorm – IGEN – NOT SO MUCH). Vil gerne låne parasitologen når du er færdig i ø.

    • Tror netop at nøgleordet er ‘frivillighed’. Vil absolut ikke nedgøre de hjemmegående, og jeg kunne nok også finde lidt mere glæde i gerningen, læse nogle bøger og sylte nogle græskar, hvis jeg vidste, at jeg ikke skulle andet. Men lige nu føles det bare som om, jeg bruger en masse energi på ting der er nødvendige og samtidig ligegyldige…

      Kæft, jeg har også skrællet mange kartofler om formiddagen! Så er man ligesom på forkant, ik’? 😉

  4. Hey nom.
    Du har helt sikkert brug for et råd. Var det ikke derfor at du skrev? Nå ikke? Nåmen det jeg ville sige var, at mens jeg selv var i din situation og ved at gå ud af mit gode skind, fandt jeg på at prioritere en meget lang gåtur hver eneste dag. Jeg gik simpelthen samtidig med de andre, eller ganske kort tid efter, og så måtte opvasken etc vente til jeg kom hjem. Det er jo i øvrigt også sådan det er, når man arbejder, at hjemmet må flyde til man kommer hjem.
    Jeg gjorde det dels for at få tiden til at gå, dels for at komme i form/holde mig i gang, dels for at føle at mine behov også var vigtige…

    • Ture er godt. Jeg er et neurotisk rodehoved, og har derfor bedst af at ordne opvasken først… Men gåture er et godt råd! Og jeg elsker råd! Man får alt for få råd, når man er arbejdsløs…
      (Dine råd er nu velkomne 😉 )

  5. Jeg er sygemeldt med hjernerystelse og forstår Så godt din frustration. Jeg vil så gerne i gang med noget der giver mening for andre end de 4 personer i denne husstand. Tale med andre voksne mennesker om vigtige ting (ikke fordi jeg ikke taler med min mand, men ville være fedt hvis jeg kunne bidrage med andet end… jeg har vasket tøj i dag….). mine børn er 12 og 15 år, så det er ikke fordi de behøver så meget pasning, men der er jo altid et-eller-andet man burde have brugt dagen på, i øjeblikket fx at få revet blade sammen. og selvom min manglende evne til at overkomme det helt store skyldes min hjernerystelse og meget af dagen går med at sove og være svimmel og ukoncentreret, så føles det som om jeg skal DØ hvis ikke jeg snart kommer ud af denne her gå-hjemme-trummerum. Som du skriver handler det mest om at det ikke er frivilligt. Og så handler det også om at husarbejde er Sisyfos-arbejde; vasketøjsbunken vokser på magisk vis, opvasken lige så, støvet lægger sig i bunker i hjørnerne lige efter man har været der osv osv. Jeg VIL ikke blive deprimeret over det, men det er svært nogle dage at holde modet oppe, når dagene bare ligner hinanden. Som dig er jeg i hvert fald lykkelig over at det ikke som i gamle dage automatisk var en kvindes lod at blive hjemme og tage sig af huset….

    • Sygemelding er noget af det eneste, jeg forestiller mig er mere nederen end arbejdsløshed, øv 😦

      Og du har fuldstændig ret, husarbejde er SÅ utilfredsstillende, fordi det bare bliver ved og ved, og man rokker sig ikke ud af flækken… Så snart der er gjort rent, kan man begynde at glæde sig til næste uge, når det trænger igen – rent hamsterhjul.

      God bedring til dig – og ønske om snarlig stimulerende hverdag!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s