Mit superheltenavn skulle klart være ‘Faceren’

Nåmenøh, jeg var jo på kursus og danse jobsamtale i forgårs – hvilket overhovedet ikke involverede dans og faktisk var supergodt alt sammen, så jeg vil gerne trække mine sure miner tilbage…

En af mine medkursister fortalte til præsentationsrunden, at hun havde været til mange jobsamtaler uden resultat, og at hun havde svært ved at få ud af interviewerne, hvad det var, hun gjorde forkert. Det kunne jeg godt have fortalt hende.
Jeg ville faktisk gerne, på en meget pæn og forbeholden måde, have fortalt hende, at hendes umiddelbare attitude og måde at sige tingene på, var negativ, arrogant og godt gammeldags sur. Hun var helt sikkert en herligt og samarbejdsvilligt menneske bag facaden, men efter at have hørt hende snakke i fem minutter var min spontane tanke, at hende ville jeg heller aldrig have ansat. Og helt ærligt, burde man ikke som jobsøgende få at vide, hvis man har den effekt på andre? Få at vide, at det nok ville være en god idé at smile og virke lidt mere imødekommende, lidt mere lydhør og bare en anelse mere servil?
Men jeg sagde ikke noget. Jeg tænkte på det, men blev enig med mig selv om, at sådan gør normale mennesker ikke.

Samme aften kom ærlighedstrangen over mig igen, da manden, jeg kalder min, endnu en gang kom hjem fra arbejde, træt, syg og udkørt. Jeg havde en voldsom trang til at ringe hans nærmeste chef op og fortælle, at jeg overhovedet ikke finder det rimeligt, at arbejdspladsen får al energien og overskuddet, suger det ud og slipper af sted med det, bare fordi min bedre halvdel holder af sine kollegaer og er rigtig god til sit arbejde. Og at jeg og børnene så ind i mellem må slås om de nedslidte rester af en mand, der var igennem tre-fire penicillinkure og en enkelt nærved-og-næsten-(faktisk-var-det-egentlig)-stress-diagnose sidste år.
Men det gjorde jeg ikke. Jeg har haft lyst til det mange gange, men den slags gør normale mennesker ikke.

"Uha, makker, lidt for gammel til skateboard og cap, tænk på de signaler, du sender! Dig på motorcyklen, du burde virkelig have hjelm på! Jeg har ét ord til dig: Organdonor! Heej, kvinde i restaurationsbranchen, hvordan ser din arbejdsskadeforsikring ud? Og din barselsordning? For slet ikke at tale om din pensionsopsparing?!"

“Uha, makker, liiidt for gammel til skateboard og cap, tænk på de signaler, du sender! Heeej, kvinde-i-restaurationsbranchen, hvordan ser din arbejdsskadeforsikring ud? For slet ikke at tale om din pensionsopsparing?! Dig der på motorcyklen, du burde virkelig, virkelig have hjelm på! Jeg har ét ord til dig: ‘Organdonor’! “

 

 

Reklamer

4 thoughts on “Mit superheltenavn skulle klart være ‘Faceren’

  1. Godt dit ‘danse’ kursus var bedre end forventet: ) Altid rart med glædelige overraskelser:) Træls din mand er presset på jobbet. jeg ville også ha’ lyst til at ringe til chefen, hvis det var mig. Nå, men nu er det weekend og forhåbentlig en go’ en af slagsen for jer:) ha’ en hoppetastisk weekend:)

  2. Tjah. Det er svært. Man vil tit helst forblive “normal” i de situationer. Men man kan mærke behovet for ikke at ligge under for dette vokse og komme UD med det man har at sige!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s