Fordi I bare er helt vilde efter at høre om mine juleforberedelser (plotspoiler: ingen hvid glögg optræder)

  • Har netop i dag købt de sidste 8 pakker til årets pakkekalendere – hurra for mig! (8 pr barn, altså, så teknisk set har jeg været ude at købe ind til en hel pakkekalender i dag. Bare hvis nogen skulle have glemt, at jeg er en af hverdagens helte, ene og alene fordi jeg har 3 børn.) Har nået at overveje mange gange (og mange år), om jeg virkelig gad besværet og udgiften med en pakke hver dag – den slags har det jo med skabe visse forventninger – men jeg ææææælskede mine kalendergaver som barn, og alternativet med adventsgaver er bare ikke det samme… (især med tanke på, at jeg har et benhårdt budget der hedder max 5 kr. pr. dag. Skulle de 120 kr. divideres med 4 giver det ikke rigtig pakker med nok wow-effekt til at række hele ugen).
  • Er hoppet med på blogland-psykosen med nissedøre (miniature og jul i ét – den 10-årige udgave af mig er helt oppe at ringe), eftersom kalendergaver i min familie altid er blevet dag-til-dag-leveret af nissen (et i øvrigt glimrende koncept til sloppy mødre, idet alle pakkerne ikke behøver være klar til d. 1.), kan vedkommende jo lige så godt få egen indgang. Som skal sættes op i aften, er planen. Forestiller mig lidt, at jeg ender med at måtte bolte/kontaktlime skidtet fast til væggen og huhej, så flyttede helårsnissen, der kostede klejner af depositummet, ind.
  • Er også så småt startet op med lidt jule-deko og nisselandskab i tæt samarbejde med familiens ældste arving (mest for at undgå at stå alene med det i sidste øjeblik – jeg bliver Grinch’en overnight af det pynteræs). Kønt bliver det sgu aldrig. Er egentlig ok krea-begavet og kan da godt sukke lidt over andres smagfulde dameblads-pynt, men har forlængst besluttet, at det ikke er der, min energi (og vores penge) skal lægges. Og det fine ved at kvæle sin indre psyko-perfektionista fra start er, at så kan alle ligesom være med (jvf. tidligere års julelandskab). Selvom Sønneke godt nok for første gang i år kommenterede på de inkonsekvente målestoksforhold i vinterlandet (“den snemand er da alt for stor i forhold til de andre ting, mor…men det er vel okay…”). Som neurotisk mor, så søn. Næste år går vi all-in på 1:12 og tager ingen fanger.
  • Og så er årets første nissegave i øvrigt en 10-kroners chokoladekalender. Til hver. There, I said it. Jeg ville virkelig have forsvoret, at jeg nogensinde skulle give chokoladekalendere til vuggestuebørn, og jeg synes egentlig ikke, at nogen skulle have en. Men sådan én er Sønnekes hedeste ønske, og det er bare hyggeligere, når vi kan gøre ting sammen, i stedet for at han skal åbne den i smug, og i øvrigt er der kun fucking 3 gram i sådan en låge, og jeg har besluttet, at jeg er pisseligeglad. Blev der sagt. Et forslag ovre hos Madbanditten om at udskifte chokoladen fik mig næsten til at vakle, og jeg følte mig i fem minutter som en rædsom mor over overhovedet at have købt de skide kalendere, men så tog jeg mig sammen. Mine børn får slamchokolade til morgenmad i tre uger, og sådan er det.
"For helvede, unger, jeg har ikke tid! Mor er lige i gang med at få sugerør og balloner til at passere for kalendergaver. Få jeres far til at synge 'Søren Banjomus', eller sådan noget!"

“For helvede, unger, jeg har ikke tid! Mor er lige i gang med at få sugerør og balloner til at passere for kalendergaver. Få jeres far til at synge ‘Søren Banjomus’, eller sådan noget!”

Reklamer

8 thoughts on “Fordi I bare er helt vilde efter at høre om mine juleforberedelser (plotspoiler: ingen hvid glögg optræder)

  1. Jeg elskede mine chokoladejulekalendre! Og så snart den ældste begynder at snakke om sådan en bliver jeg den nemmeste at lokke. Det allerbedste ved at være skilsmissebarn i julen var når jeg skiftede fra min far til min mor eller omvendt og kunne spise en hel uges chokolade på én gang.

  2. Det er da det bedste med de der chokoladekalendere. Det skal man ha’ og så selvom man går i vuggestue. Mine uger på nu 7 og 9 år har da ikke taget skade (ej heller af alle de der dårlige chokoladeæg til påske) Her kommer nissen kun om søndagen og det er ungerne glade for. De har så i stedet for 4 chokolade kalendere (fra mormor, moster, farmor og os) valgt en Lego en hver i stedet og så kun en chokolade. Dejligt når de gamle kan gå sammen og gi’ dem det i stedet:) Vi rejser til England for at holde jul den 18dec og der kommer kalenderne med….. Besværligt? En anelse men så er ungerne glade og jeg nøjes med kun et par bukser (farmor og farfar har heldigvis en vaskemaskine derover i England) så der er plads i kufferten:) Go’ weekend og glæder mig til at læse om den der nissedør bliver boltet fast:)

  3. Kør på med noget vekao, de skal lære det før eller siden. Virker som en uoverskuelig opgave at skifte det ud med noget andet.

    • Det var også primært uoverskueligheden der holdt mig tilbage – og strengt taget ville jeg hellere selv æde vekao end mørk chokolade…

  4. Arj, det er fan’me en kende for omstændigt og frelst for min smag. – nu er det ret beset mine børns smagsløg der skal døje med klam chokolade den næste måned. De virker lykkelige og kan de ikke lide kan de spytte den ud. Er til gengæld også kørt med på nissedørs-dillen. Den er monteret med elefant-snot – så ingen limkatastrofer der. Der kan ses billeder af den og andet af det julepynt jeg elsker på min blog. Og også det jeg elsker mindst :0)

    • Jeg elsker dit argument med, at det ikke er dit problem, så længe det er børnene det går ud over!!! 😀
      Nissedøre ER bare fede, trods speltmor-auraen de omgiver sig med…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s