I øvrigt… (V)

…reagerede de to mindste herhjemme med voldsom uro og bekymring, da jeg glad introducerede nissedøren søndag morgen. Tilsyneladende troede de, at deres far og jeg i nattens mulm havde åbnet en eller anden truende portal til underverdenen, forklædt som trædør i dukkestørrelse. Havde ‘indianergravsted’ været en del af deres ordforråd, var det helt sikkert blevet nævnt. Pibekoncerten fik dog en anden lyd, da nissen her til morgen havde efterladt gaver – den slags dæmoner vil vi åbenbart godt lægge væg til.

…er jeg stadig i gang med det forbandede kørekort. I går til førstehjælpskursus var der en der spurgte, hvad en airbag var. En anden kunne ikke lige huske, hvad Heimlichmetoden gik ud på – en halv time efter, vi havde gennemgået den. En tredje kunne ikke finde ud af at give hjertemassage, “når alle kigger sådan”. Jeg vil gerne opfordre til, at man fremover lige tjekker omgivelserne ud, inden man tilskadekommer. Er 18-årige Amager-tøser med havfruehår og spray-on sminke de eneste i sigte, skal man ikke regne med at klare den.

…kastede Sønneke op i nat, og har derfor reddet sig en hjemmedag. Hvilket samtidig betyder, at min plan om at pakke pakkekalendergaver til 2.-24. december ind i eftermiddag, er temmelig ødelagt. Børn: 1 – Sloppy Mom: 0. Til gengæld står den på Ramasjang og dyner i sofaen, så dagen er jo ikke helt spildt. Forudsat, at man er fan af kaffe, dovneri og Carsten og Gittes vennevilla, selvfølgelig. (Og hvem er ikke det? Nej, jeg mener det! Speak up!)

…er jeg overbevist om, at Den lille prinsesse i virkeligheden foregår på et gammeldags sindssygehospital af den slags, ens fjender får en spærret inde på via et nedrigt komplot. Generalen rider på en kæphest, admiralen går rundt med en oppustelig badering om livet, hovedpersonen er iført hospitalskittel, der findes tilsyneladende ikke en verden udenfor slottets område, og en mistænkelig andel af episoderne omhandler diverse adspredende aktiviteter, som alle deltager i (talentkonkurrencer, skattejagter m.v.). Tilsæt en sadistisk overlæge, og billedet er komplet. Er det helt ærligt ikke lidt upassende for en tegnefilm målrettet de 2 til 6-årige?

"Genialt koncept, bloggertyper! Dæmonernes Port i overstørrelse. Hvad blev der af den LEGO-kalender, jeg stemte for?"

“Genialt koncept, mor-bloggertyper! Dæmonernes Port i overstørrelse. Hvad blev der af den LEGO-kalender, jeg stemte for?”

Advertisements

8 thoughts on “I øvrigt… (V)

  1. Ha ha ha det er en genial dør til det ukendte:) Den lille prinsesse kan vi godt blive eige om ert underlig (min unger elskede den da de var små) Prøv at se en episode på original sproget, engelsk. Prinsessen taler med northern accent…. Ret sjovt at høre på eller måske bare mærkeligt:)

  2. Børne tv der afspejler alle aspekter samfundet, det er da super 😉 Jeg er også stor fan af bananer i pyjamas, det er da et positivt budskab om at to ens godt kan danne par, bo sammen og gå i ens nattøj. Noddy derimod er måske lige lovlig kinky i røde laksko og halsklud. Er sikker på de synger: Her kommer Naughty, Naughty, på vej til legeby…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s