De kalder mig midnatsluskeren

Jeg er et temmelig blodsukkerlabilt menneske, og samtidig får jeg en voldsom sukkertrang, når jeg er træt. Og når jeg siger voldsom, mener jeg voldsom. Forleden da jeg lavede peberkagedej, kunne jeg konkludere, at det nok var på tide at gå lidt tidligere i seng, da jeg måtte bruge al min selvbeherskelse på ikke at gribe en ske og gå om bord i grundmassen af farin og smeltet smør.

Siden de to mindste skinker kom til, og der altså pludselig var hele tre børn til at afbryde min nattesøvn løbende, har jeg derfor adopteret en lidt suspekt vane.
Når jeg for 3.-4. gang samme nat bliver vækket, tager jeg gerne en lille omvej omkring køkkenet, inden jeg går tilbage i seng – bare for lige at se, hvad jeg kan opstøve af kage/slik/juice/hvadsomhelstderersødt. Det logiske ville naturligvis være at gå direkte ind at sove, men som de fleste søvnforstyrrede mennesker vil vide, så gør hyppige opvågninger dig både søvnløs og ulogisk. Og i mit tilfælde også helt usandsynligt sukkertrængende.
Med det charmerende resultat, at jeg mere end én gang har kunnet forefindes kl. 3.30 i et mørkt køkken med et glas hindbærmarmelade i den ene hånd og en ske i den anden. Ganske classy, hvis jeg selv skal sige det.

Og fuldstændig uden relation til de tidligere betragtninger har jeg for resten opdaget, at chokoladejulekalendere i virkeligheden er en slags forældresikret slik. Det er jo komplet umuligt at spise et stykke, uden at det bliver opdaget.
Desværre.

"Mo-ar, er klejnedejen snart klar?" "(*gnaske* *synke*) Mlige et møjeblik!"

“Mo-ar, mo-ar, er klejnedejen snart færdig? Moar, hvad laver du? Hvad er det, du tygger på? Hvor er al dejen henne? Moar?”

 

Advertisements

7 thoughts on “De kalder mig midnatsluskeren

  1. Dengang jeg ammede/gav flaske om natten havde jeg i en periode et hemmeligt lager af chokolade, som jeg måtte spise af når jeg skulle op om natten. Det havde den gavnlige effekt at jeg var knap så irritabel over at blive vækket. Whatever works..

    • P.S. Jeg har været tæt på at blive snuppet med sukkerbøtten og en ske flere gange. Heldigvis kun af børnene, der stadig er til at narre når de spørger hvad jeg laver.

      • Det gør mig så glad, at jeg ikke er alene… Måske har du ret i det med belønningseffekten, jeg synes i hvert fald også, at det gør det nemmere at skulle op. Den berømte søvnbehov/sukkerbehov-balance.

  2. Ha ha ha ha, sukker er godt. Måske jeg skal gøre som dig når jeg vågner om natten (noget jeg ikke længere kan sige ungerne er skyld i, for de sover endelig igennem) og hyggespise lidt sukker af en art. Kan jo høre det vist er meget normalt med den der ekstreme sukkertrang;) Har indtil videre kunne dække sukkerbehovet i dags timerne men det kan jo sagtens ændre sig.

  3. Hvor mon du er henne, er du i hullet igen. Hvis jeg nu fortæller dig om Nutella bananer mon du så kommer frem igen.
    Hvis jeg er virkelig træt, så træt at jeg kunne sove stående, men der stadigvæk er 3 timer til ungerne skal i seng. Ja så står jeg i lige så stille ude i køkkenet, men et glas Nutella, en banan og en kniv. Jeg putter en klat Nutella på toppen af bananen og tager en bid, så en ny klat Nutella og så endnu en bid og sådan bliver jeg ved indtil bananen og en stor del af Nutellaen er væk. Det skal gøres hurtigt og stille og man har normalt brug for et ret stort glas mælk bagefter.
    Vi har jo alle vores pinlige sider.
    Kærlig hilsen Helle

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s