Jobspoiler

Nåmen, efter alle de venlige inputs til mit jobsøgnings-indlæg, burde jeg jo lige komme med en opfølgning.

Jeg tænkte og tænkte og tænkte, og som Julie pointerede i kommentarfeltet, var jeg måske ikke klar til at opgive min anonymitet for en ansøgning. På den anden side er jeg nærmest klar til at opgive min udødelige sjæl for et fast arbejde og økonomisk stabilitet.

Mens jeg tænkte, dukkede to andre jobs op, som jeg også skulle søge, og i det ene tilfælde gik jeg videre til en skriveopgave. Så gik der også lidt tid og præstationsangst med det.
Og så var der lige en fødselsdag der skulle holdes, og et sprutbeholdning der skulle tømmes og nogle tømmermænd der skulle overleves. Og to rare mennesker, jeg ikke har snakket med i 10 år, ville pludselig gerne drikke kaffe med mig.
Henover det hele er både jeg og de enæggede skinker marineret i virus på 3. uge (jeg sværger, jeg tror, jeg har sprængt min ene trommehinde ved at pudse næse!), og jeg har et febervarmt barn sovende ved siden af mig as we speak.

(Fornemmer man, hvor det bærer hen af?)

Så da jeg på et eller andet tidspunkt stikker mine næse og tilhørende betændte bihuler op til overfladen, er jobopslaget væk. Hvilket giver god mening, eftersom det skulle besættes hurtigst muligt. Og så slap jeg i det mindste for at tage stilling til den potentielle ydmygelse ved at bruge mine blogskriverier i en seriøs sammenhæng.

Det er ok.

Har gang i lidt andet også, og lige for tiden drømmer jeg faktisk mest om at blive vækket de sædvanlige 3-4 gange om natten, i stedet for de 10-15 gange, som er stilen nu her (“Pudse næsen!”, “Øje driller!”, “Gerne ha’ vand!”, “Gør ondt! Gør ondt!”, “Dyne driller!”, “Pudse næsen!”, “Ha’ tør ble!” og min personlige favorit: “WAAAAAAAAAAHHHH!!! WAAAAAAAAAAAAH!!!! WAAAAAAAAAAAAAH!!!”).

Men kan godt være, man skulle udtænke en bedre strategi til næste gang, noget lignende dukker op…
I hvert fald tak for inputs og ros – ingen af delene kan jeg få for meget af!

Reklamer

2 thoughts on “Jobspoiler

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s