Ting, jeg kæmper lidt med i øjeblikket

  • At min arbejdsplads for tiden kun fører earl grey med lavendel(!). For det første er jeg ikke ubetinget vild med, at min te har en bismag af fransk luftfrisker. For det andet minder det mig om, at vi ikke skal sydpå i år – hvilket, det nuværende vejr taget i betragtning, faktisk er en ret nedslående tanke.
  • Alle de fredhellige kommentarer om venstrefløjens manglende tolerance over for valgresultatet. Please. Jeg skal være den første til at råbe drama queen, når folk poster græde-selfies og truer med at emigrere, men har altså endnu til gode at se en flok rasende urbanhippier brænde valgsteder og marchere med høtyve mod Christiansborg. Jeg vil gerne have lov til at begræde Ole Birk Olesens indtræden i Folketinget uden straks at skulle udråbes til en trussel mod demokratiet, tak.
  • Gelefarves uforudsigelige effekt på hvid chokolade. Vi får 25 mennesker til 2 x 3-års fødselsdag i morgen, og mit geniale Bamse-og-Kylling-lagkage-projekt, som den ene af mine stædige døtre fik ændret til et Bamse-og-Ælling-lagkage-projekt, stødte ca. 20.47 på problemer. Lang historie kort, så var Ælling tæt på at blive næbløs. Men det lykkedes. Så nu skal det bare lade være med at regne (det bliver dæleme tight, hvis vi skal være indenfor), og jeg håber, der er pølsehorn nok.
image

Begejstringen var til at tage og føle på, da jeg ramte den rigtige Ælling-farve i første hug. Til gengæld demonstrerer Bamse-kagen med al tydelighed, at jeg ikke kan fordele et chokoladeovertræk jævnt, om så mit liv afhang af det…

Madam Mie ser alt

Da jeg omsider er blevet ejer af en smartphone, så er der sandelig ikke nogen der skal snydes for min personlige og nu grafisk præsentable sms-korrespondance. F.eks. fra i morges, hvor der skete noget så vildt, at jeg var nødt til at dele det med manden:

image

Er det bare mig, eller bliver der slet, slet ikke udvist nok entusiasme over mine nyfundne overnaturlige evner?!! Personligt lægger jeg allerede planer om at investere i en krystalkugle og et telt. Og måske nogle større øreringe. Det er jo helt vildt!!!

(At jeg sjofler mig igennem hentyder i øvrigt til, at opgaven blev skrevet med det yderste af neglene på meget lidt tid – men ret meget kaffe – udelukkende med det formål at bestå. Karakteren er nærmest et mirakel i sig selv.)

Ugen, der lige gik

(Et lille sammendrag til dem, der er ved at dø efter at høre om den foregående uge i mit liv, men som samtidig føler, at supplerende billeder ville være for meget forkælelse på én gang.)

Var til sommerfest på Sønnekes skole og overlevede, hvilket samtidig var raten for succes. Havde regnet med at skulle deltage i en genopførelse af Dantes Inferno, bare med saftevandsboder, men det var faktisk meget hyggeligt. Især efter min ægteviede husbond kom tidligt fra det møde, der ellers skulle vare til kl. 20, og dermed reddede mig fra at stå som eneansvarlig for Mission Find Forsvunden Søn I En Overrendt Skolegård Med To Genstridige 3-årige På Slæb (jeg sværger, det var som om folkemængden delte sig foran ham, og jeg kunne næsten høre Messiaskoret, da han pludselig kom gående imod os). Desuden må vores fem besøg i donut-boden (ene tvilling var MEGET begejstret for de små fedtkager, og jeg var parat til hvadsomhelst for at forhindre mytteri) have gjort os til en slags uofficiel hovedsponsor for 6. klassernes hyttetur, så samlet set var festen en succes.

Og så har vi været ude og kigge på kolonihave… Jaja, sammen med de titusind andre byboere fra den øvre middelklasse, der lige skal vise børnene, hvordan et jordbærbed ser ud, og så ellers bare sidde under de kulørte lamper i bare tæer og komme de andre city-akademikere ved over hækken i sommerhalvåret. Hr og fru Nørrebro-hakkebøf (hr og fru Shawarma?) slår til igen. I det mindste lover jeg, at selv hvis vi nogensinde når dertil, hvor vi ofrer penge på en interimistisk bræddehytte og 800 m2 græsplæne, ingen gider slå, vil jeg aldrig, aldrig referere til det som ‘kolonøjseren’. Lidt værdighed har man vel i behold.