Det er jo et spørgsmål om prioritering

Jeg afsluttede min ferie først i august, frisk og fyldt med hverdagsrevolutionære tanker – man skulle da være et slemt skarn, hvis man ikke lige fik lidt mere struktur på ugen, hentede lidt tidligere, fik nogle flere ting fra hånden, noget gammelt tøj sendt til genbrug og aaalt det der husmor-carpe diem-crap.

I mandags startede hverdagen så rigtigt, med skole, fodboldtræning, hente-bringe osv… Og mandag aften, da børnene omsider var puttet, kravlede jeg hen mod sofaen, mens jeg forbandede fortids-Mie og hendes irriterende frisk fyr-attitude langt væk. Igangsætning af opvaskemaskinen virkede som en uoverstigelig opgave, så den mentalt tilrettelagte stor-oprydning i soveværelset (også kendt som pulterkammer for alt, der ikke har et sted at være) blev overraskende nok ikke til noget. (Til gengæld faldt jeg i en dødlignende søvn kl. 22 og var en hel del friskere dagen efter.)

I går prøvede en veninde så at lokke mig med til sommerbio, hvilket jeg teknisk set var for træt til. Og ikke orkede, næh, jeg skulle være fornuftig og tidligt i seng. Indtil carpe diem-Mie stak sit irriterende fjæs frem og gjorde mig opmærksom på, at eftersom min yndlingsbeskæftigelse er at kigge langt efter alle de glade unge mennesker, der hele tiden cykler jublende ud i sommeraftenen med en flaske vin i tasken, mens jeg bare skal hjem og koge pasta til aftensmaden, så ville det måske være en god idé at gribe chancen for at komme lidt ud? På min cykel? En dejlig sommeraften? Med en flaske vin i tasken? Så det gjorde jeg. Og var dødtræt i morges, men det er heller ikke det værste, når man til gengæld har siddet i Fælledparken i godt selskab og set både stjerneskud og Grand Budapest Hotel.

Det var i hvert fald sjovere end at rydde op i soveværelset. Forestiller jeg mig. For det har jeg stadig ikke gjort.

Reklamer

2 thoughts on “Det er jo et spørgsmål om prioritering

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s